Biografi
over Sigmund Freud (1856-1939)
af
Ole Andkj�r Olsen
Sigmund Freud f�dtes 1856 i en j�disk familie i Freiberg i �strig som s�n af en uldhandler.
Han var det f�rste barn i faderens tredje �gteskab med en langt yngre kvinde. Da han var fire �r gammel, flyttede familien
til Wien. Efter gymnasiet indskrev den unge Freud sig i 1873 som medicinstuderende ved Wiens Universitet. Han specialiserede
sig i neurologi, og en af hans f�rste selvst�ndige unders�gelser gjaldt kokains indvirkning p� nervesystemet. Gennem l�gen
Josef Breuer (1842‑1925) stiftede han omkring 1880 bekendtskab med hypnosen og dens anvendelse til behandling af nervelidelser.
Under et studieophold i Paris 1885‑86 hos tidens f�rende neurolog, J.‑M. Charcot (1825-93), l�rte han mere om
hypnose, ligesom han hos Hippolyte Bernheim (1840-1919) i Nancy 1889 modtog instruktion i den terapeutiske anvendelse af hypnotisk
suggestion. Brugen af hypnose var ikke velset i Wien og kostede Freud en ellers lovende universitetskarriere. I 1886 �bnede
han sin private praksis som nervel�ge. Samme �r giftede han sig med Martha Bernays, med hvem han 1887‑95 fik seks b�rn.
I de f�rste �r m�tte han supplere indt�gterne med hospitalsarbejde for at fors�rge den store familie.
Den psykoanalytiske teknik tog gradvis form i f�rste halvdel
af 1890erne, efter at Freud havde haft held til at erstatte hypnosen med en egentlig samtaleterapi, hvor patienten liggende
p� en divan i en daglig analysetime l�rer at rette opm�rksomheden mod traumatiske oplevelser i fortiden og arbejde med sine
psykiske konflikter. I 1895 publicerede han sammen med Josef Breuer (1842-1925) Studien �ber Hysterie (ikke oversat
til dansk), men herefter afbr�d de samarbejdet som f�lge af teoretiske uoverensstemmelser. Freud antog i disse �r, at hans
hysteriske patienter alle var blevet udsat for seksuelle overgreb i barndommen, men kom i 1897 til den overbevisning, at forf�relsesberetningerne
i mange tilf�lde beroede p� fantasier undfanget med den funktion at indd�mme de p�g�ldendes egne seksuelle �nsker. Det var
en af Freuds banebrydende opdagelser, at der gemte sig st�rke seksuelle lidenskaber bag hysterikernes p�faldende seksualangst.
Et forel�bigt h�jdepunkt blandt hysteriarbejderne var sygehistorien om den atten�rige Dora (affattet 1901, udg. 1905e).
Gennem 1890erne var Freuds n�rmeste forbundsf�lle den i Berlin
bosiddende halsl�ge Wilhelm Fliess (1858-1928), til hvem han skrev en str�m af entusiastiske breve om sine opdagelser. Korrespondancen,
hvoraf kun Freuds halvdel er bevaret, er en uforlignelig kilde til psykoanalysens tilblivelseshistorie og indeholder bl.a.
det store manuskript ”Udkast til en videnskabelig psykologi” (affattet 1895, posthumt udg. 1950c). I 1894 udt�nkte
Freud begrebet om det psykiske forsvar og de heraf f�lgende indre konflikter, i 1895 skabte han termerne prim�r‑ og
sekund�rproces, i 1896 fulgte det ubevidste og det f�rbevidste, og i 1897 kom grundelementerne til teorien om �dipuskomplekset
og den infantile seksualitet. Opdagelsen af �dipuskomplekset blev underst�ttet af en intens selvanalyse, som Freud indledte
efter sin faders d�d i 1896.
Pr�vestenen p� den nye teoris sammenh�ngskraft er den omfattende
Dr�mmetydning (1900a). Heri h�vdede Freud, at dr�mme gennem en s�rlig tydningsmetode kan vises at v�re maskerede �nskeopfyldelser,
og at den normale personlighed rummer den samme type ubevidste processer og motiver, som kendes fra hysterien. I samme linje
ligger Hverdagslivets psykopatologi (1901b), hvor simple fejlhandlinger og forglemmelser vises at have dybe r�dder
i det ubevidste, og Der Witz (1905, ikke oversat til dansk), hvor vittighedens effekt analyseres som udslag af, at
en forbudt impuls momentant undslipper fortr�ngningen. I Tre afhandlinger om seksualteori (1905d) fremsatte Freud teorien
om den infantile seksualitets almene karakter og dens lighed med voksnes perversioner. Is�r dette element i den psykoanalytiske
teoribygning vakte modstand s�vel i l�geverdenen som i konservative katolske kredse.
Postyret omkring de nye teorier tiltrak imidlertid ogs� positivt
interesserede. Freud samlede fra 1902 en stadig voksende kreds af yngre l�ger og intellektuelle omkring sig og kunne i 1908
formelt stifte Wiens Psykoanalytiske Forening. Ved faste ugentlige m�der diskuterede man den nye disciplins anvendelse og
udbredelse, og mange af Freuds tilh�ngere k�mpede for "sagen" med en n�sten religi�s lidenskab. I 1910 stiftedes en international
psykoanalytisk forening (nu is�r kendt under sit engelske navn, International Psychoanalytical Association eller IPA), og
allerede inden 1. Verdenskrig fandtes der psykoanalytiske grenforeninger i �strig, Schweiz, Ungarn, Tyskland, England og USA.
Samtidig med fremgangen opstod der alvorlige teoretiske kontroverser,
is�r om synet p� barnets seksualitet. Alfred Adler (1870-1937), der havde fulgt Freud siden 1902, og C.G. Jung (1875-1961),
der var den f�rste pr�sident for den internationale forening, br�d med Freud og skabte deres egne l�rebygninger p� et andet,
om end besl�gtet grundlag, hvor seksualitetens betydning er st�rkt reduceret. Som modtr�k oprettede Freuds loyale tilh�ngere
i 1912 den hemmelige komit�, hvis m�l var at v�rne om Freuds grundl�ggende id�er og sikre kontrollen over foreningen. Medlemmerne
var Hanns Sachs (1881-1947) og Otto Rank (1884-1939) i Wien, S�ndor Ferenczi (1873-1933) i Budapest, Karl Abraham (1877-1925)
i Berlin og Ernest Jones (1879-1958) i London.
Fra 1909‑15 ligger hovedparten af Freuds modne forfatterskab,
der fortrinsvis er skrevet som vejledning for de mange nye analytikere: (1) de sidste fire af de fem store sygehistorier,
Lille Hans (1909b), Rottemanden (1909d), Schreber (1911c) og Ulvemanden (affattet 1914, udg. 1918b),
hvor Freud i detaljer demonstrerer sin analytiske metode, (2) de vigtigste af de behandlingstekniske skrifter, hvori psykoanalysens
terapeutiske teknik gennemg�s , og (3) en r�kke teoretiske (eller metapsykologiske) afhandlinger, hvori den psykoanalytiske
drifts‑ og personlighedsteori fremstilles (jvf. navnlig afhandlingerne ”Om indf�relsen af begrebet narcissisme”
(1914c), ”Drifter og driftssk�bner” (1915c) og ”Det ubevidste” (1915e)). En s�rstilling indtager det
store antropologiske essay Totem og tabu (1912‑13a), hvori Freud freml�gger grundlaget for sin kulturteori. For
alment interesserede l�sere udgav han i krigs�rene en samling Forel�sninger til indf�ring i psykoanalysen (1916-17a)
Efter verdenskrigen foretog Freud en omfattende �ndring og
radikalisering af den psykoanalytiske teori. F�rst publicerede han en revision af driftsteorien, hvormed han indf�rte begreberne
livsdrift og d�dsdrift (Hinsides lystprincippet, 1920g), s� fulgte studier i jegets psykologi i forhold til samfundet
(Massepsykologi og jeg‑analyse, 1921c), og endelig kom freml�ggelsen af en ny personlighedsmodel best�ende af
instanserne det'et, jeget og over‑jeget (Jeg'et og det'et, 1923b). Generelt sk�rpede han i disse �r sin teori
om �dipuskomplekset, og han fremsatte en ny teori om kvindens udvikling, som han centrerede omkring begrebet penismisundelse.
I 1923 fik han konstateret en kr�ftsygdom, der i en �rr�kke
blev holdt i skak gennem operationer, men som dog p� afg�rende vis sv�kkede hans arbejdsevne s�vel som hans muligheder for
at lede den psykoanalytiske bev�gelse. I den hemmelige komit� opstod der stridigheder omkring Otto Rank, der blev tvunget
bort i 1925, og komit�en opl�stes definitivt i 1927. Mere demokratiske, men ogs� mere bureaukratiske ledelsesformer s� dagens
lys. I tilslutning til de psykoanalytiske grenforeninger blev der oprettet uddannelsesinstitutter, poliklinikker og r�dgivningscentre.
Den psykoanalytiske uddannelse blev fra 1927 formaliseret, og det blev gjort obligatorisk, at vordende analytikere som led
i deres uddannelse skal gennemg� en personlig analyse (l�reanalyse). Freud lagde stor v�gt p�, at psykoanalysen bevarede sin
fulde uafh�ngighed af andre institutioner, og med store �konomiske tab til f�lge s�gte han at drive et psykoanalytisk forlag
til udgivelse af foreningens b�ger og tidsskrifter.
Et nyt stridssp�rgsm�l opstod omkring den s�kaldte l�gmandsanalyse,
dvs. psykoanalyse foretaget af uddannede analytikere uden en medicinsk baggrund. Freud satte hele sin personlige prestige
ind p� at sikre en �ben psykoanalyse, hvor kandidater fra alle fagomr�der kunne optages. IPA‑flertallet besluttede trods
dette at favorisere kandidater med en medicinsk uddannelse, og i nogle lande med USA i spidsen n�gtede man at uddanne analytikere,
der ikke var l�ger. Freud var meget bitter over dette og havde planer om at ekskludere den amerikanske forening fra IPA som
konsekvens af uenigheden, men da han samtidig kom i konflikt med en af sine �ldste allierede, S�ndor Ferenczi, om principperne
for den psykoanalytiske behandling, var hans muligheder begr�nsede. Datteren Anna Freud (1895-1982), der var en af b�rneanalysens
pionerer i Wien, kom sammen med sine loyale st�tter til at udg�re inderkredsen omkring Freud i de sidste 10‑15 �r af
hans liv.
Freud indkasserede ogs� kritik og nederlag p� andre fronter.
Hans d�dsdriftsteori afvistes �bent af mange analytikere, og en betydelig fl�j forkastede hans teori om kvindens penismisundelse
og betragtede den som mandschauvinistisk. Hans st�rkeste modspiller var lederen af den britiske psykoanalyse og den mange�rige
pr�sident for IPA, Ernest Jones, der �bent favoriserede b�rneanalytikeren Melanie Klein (1882-1960) p� bekostning af Anna
Freud. De to m�nds gensidige respekt for hinanden hindrede imidlertid denne strid i at eskalere, og Jones blev den, der i
1950erne skrev den autoriserede Freud‑biografi i tre bind.
Freuds forfatterskab blev efterh�nden mere fragmentarisk og
eksklusivt, og noget af den tidligere kreativitet forsvandt. Blandt de sene hovedv�rker er Hemmung, Symptom und Angst
(1926, ikke oversat til dansk), Kulturens byrde (1930a), Nye forel�sninger (1933a) og Manden Moses (1939a).
Man m�rker generelt en vis pessimisme, som kommer til udtryk i hypotesen om, at d�dsdriften er p� vej til at destruere den
menneskelige kultur. Det sidste v�rk er desuden en slags litter�rt testamente, hvor Freud freml�gger sin analyse af den monoteistiske
religion som en overleveret faderkult. Med sin specielle hypotese om, at j�derne myrdede Moses, skildrede han desuden indirekte
den modstand, han sporede mod sin egen person inden for den psykoanalytiske bev�gelse.
Den politiske udvikling satte for en tid psykoanalysen ud af
spillet p� det europ�iske kontinent. Stalinismens, fascismens og nazismens fremmarch bet�d, at freudiansk psykoanalyse blev
forbudt. Det store flertal af psykoanalytikere var af j�disk herkomst og var dermed tvunget til at flygte. Freud og hans familie
var blandt de sidste, der i sommeren 1938 slap ud af Wien. Freud levede sit sidste �r i England, og familiens hus i Hampstead
nord for London er i dag indrettet som Freud‑museum ligesom lejligheden i Wien.
Psykoanalysen har i sin hundred�rige levetid v�ret udsat for
mange angrebsb�lger med vidt forskellige temaer. Hvor det tidligere navnlig var ateismen og betoningen af seksualiteten, der
vakte modstand, er det i nyere tid teoriens p�st�ede mangel p� videnskabelig beviskraft og behandlingsmetodens ringe effektivitet
kontrasteret af dens langvarighed og kostbarhed. De mest levedygtige tendenser i den nyere psykoanalyse synes at v�re den
engelske objektrelationsteori, den franske Lacan‑skole og den amerikanske selvpsykologi.
|