Sm�deskrift om Freud

Eric Danielsen bringer intet nyt om Freud, men forvr�nger det velkendte til ukendelighed.

af Christian Braad Thomsen

Forsiden p� Eric Danielsens Den ukendte Freud er konstrueret efter et velkendt foto af den aldrende Freud, der bladrer i sine manuskripter. Men det smukke og v�rdige billede er st�rkt forvr�nget: Freuds l�ber er forst�rrede og trukket op med en bl�vret r�d farve, og det samme er hans n�se, briller og pegefinger, s� han f�r en gr�dig, vampyristisk udstr�ling, s�dan som man kender det fra 30'ernes nazistiske karrikaturer af j�der.
Denne forside passer perfekt til Danielsens bog, som er en sladderagtig ophobning af insinuationer om psykoanalysens grundl�gger. Der er ikke det, Freud ikke f�r skyld for lige fra �gteskabsbrud og narko-misbrug til fascistiske sympatier og mordplaner mod sin bedste ven.
Det f�rste eksempel p� Freuds skidte karakter er, at han "uden blusel" bebrejdede sin forlovede Martha, at han ikke blev ber�mt i tide. G�r vi nu til kilden, skriver Freud godt nok, at "det var min k�restes skyld, at jeg ikke allerede blev ber�mt i mine unge �r". Men l�ser man afsnittet til ende, f�r man en ganske anden historie end Danielsens: Freud er kommet p� sporet af, at kokain m�ske kunne bruges til �jenoperationer, men en anden snupper ideen, fordi Freud pludselig f�r mulighed for at rejse til Hamburg, hvor Martha bor. Han har ikke set hende i to �r og l�nges grusomt, men i stedet for at bebrejde Martha denne l�ngsel, er han da - som enhver anden forelsket ung mand - taknemlig for den. Danielsen er helt uden sans for Freuds t�rre humor og mener, at "hans bebrejdelse mod Martha i den anledning forekommer mildest talt malplaceret". Det kan han �rlig talt selv v�re.
Og nu g�r det ellers slag i slag. Et helt kapitel bruges til at spekulere over, hvorvidt Freud havde et seksuelt forhold til sin kones s�ster Minna, der boede hos dem hele sit liv. Det kan da godt v�re, og s� kan man vel ikke sige andet, end at det skal v�re ham vel undt. Men der er ikke noget som helst, der tyder p� et s�dant forhold. Med lige s� stor ret kunne man udslynge den mistanke, at Freud nok dyrkede sex med sine d�tre eller sin mor i betragtning af sin st�rke optagethed af �dipus-komplekset. Har Danielsen mon t�nkt p� det?
Men det bliver v�rre endnu. N�r Freud foretog fredelige bjergvandringer med sin bedste ven Wilhelm Fliess, var det udelukkende, fordi han gik og lurede p� en chance til at skubbe vennen i afgrunden. Kilden er en s�n til en af Fliess' bekendte, og Danielsen bruger halvanden side p� den historie, f�r han konkluderer: "Men det tjener intet form�l at spekulere over, hvorvidt Freud virkelig havde til hensigt at g�re s�danne fantasier til virkelighed!" Nej, men hvorfor s� overhovedet kolportere den slags vr�vl?
Lidt mere alvorlig er en anklage mod Freud for at sympatisere med den fascistiske diktator Mussolini. Freud skal nemlig have sendt ham bogen Warum Krieg? med dedikationen "Fra en gammel mand, som i herskeren hilser kulturhelten." Det lyder jo f�lt, men g�r vi igen til kilden, fremtr�der der en lidt anden historie, som Danielsen ikke fort�ller:
Freud f�r en meget syg italiensk patient, som ledsages af sin far. Da konsultationen er forbi, fort�ller faderen, at han er n�re venner med Mussolini og beder Freud dedikere en af sine b�ger til ham. Det er sv�rt for Freud at afsl� i denne situation, men n�r det nu skulle v�re, kunne han vel d�rligt give Mussolini en mere relevant henstilling end netop det lille skrift, han udgav sammen med Einstein under titlen "Hvorfor krig?" Og dedikationen er mere finurlig, end Danielsen er i stand til at se: Freud havde netop skrevet en bog om "ubehaget i kulturen", s� at g�re Mussolini til helt i den kultur, Freud f�ler et stigende ubehag ved, er en kompliment indpakket i sv�re forbehold. Freuds �ndsn�rv�r fejlede ikke noget.
Situationen minder om, da tyskerne invaderede i �strig, og Freud var i livsfare, efter at de havde raseret hans hjem og arresteret hans datter. Han f�r f�rst lov til at slippe ud af �strig med sin familie, efter at han har underskrevet en erkl�ring om, at han f�ler sig godt behandlet af nazisterne. Den 81-�rige olding sp�rger h�fligt den tyske officer, om han ikke m� g�re en personlig tilf�jelse p� dokumentet: "Jeg kan i det hele taget anbefale Gestapo til hvemsomhelst."
Det er heldigt, at Eric Danielsen ikke kender denne episode, for der er ingen gr�nser for, hvad han kunne f� ud af den. Kom Freud m�ske ikke til England som hemmelig agent for Gestapo?
Hvad det faglige indhold ang�r, er bogen ogs� et sammenrod af insinuationer, en hulter-til-bulter-pr�sentation af, hvad der gennem �rene er sagt af negativt om Freud. Og det er ikke sm�ting, for psykoanalysen har fra starten v�ret en udfordring til vor kultur. Men der er intet perspektiv i Danielsens rodebutik, og fordrejningerne er mangfoldige. N�r Danielsen f.eks. falder over et brev, hvor den unge Freud er kommet p� sporet af �dipus-komplekset og erindrer, at han selv har v�ret forelsket i sin mor og jaloux p� sin far, s� kommenterer Danielsen, at det er "et noget skr�beligt grundlag at bygge en universel teori p�, m� man nok sige!" Som om det overhovedet er grundlaget. Men Danielsen har ikke faglig indsigt til at tage stilling til de mange b�ger, hvor Freud p� det mest omhyggelige diskuterer psykoanalysens kernekompleks. Han n�jes med spydigheder.
Freuds f�rste sygehistorie, "Dora", er naturligvis ogs� p� repertoiret, og den kan der da godt rettes saglige indvendinger imod. Analysen lykkedes ikke, bl.a. fordi Freud endnu var for uerfaren og ikke havde styr p� den "overf�ring", der siden blev en s� vigtig del af forholdet mellem patient og analytiker. Men man kan ikke kritisere "Dora" p� Danielsens niveau. Der er ingen gr�nser for, hvad han f�r ud af den historie:
"Gang p� gang pressede Freud hende til at blive et disponibelt seksualobjekt for hr. K. Freud, som skulle befri hende, stod p� undertrykkerens side. Heller ikke han kunne sige sig fri for den tids patriarkalske ideologi, hvorefter kvinden skal underkaste sig mandens vilje."
Hvor Danielsen n�rmest fremstiller Freuds konsultation som et center for hvid slavehandel, frems�tter Freud i "Dora" en helt anderledes skarp kritik af patriarkatet som sygdomsforvolder:
"N�r barnet s� er blevet til kvinde og - helt i modstrid med barndomstidens krav - er blevet gift med en lidet hensynsfuld mand, der undertrykker hendes vilje, sk�nselsl�st udnytter hendes arbejdskraft og hverken spenderer �mhed eller udgifter p� hende, da vil sygdommen v�re det eneste v�ben, hun har til at h�vde sin eksistens."
Freud kan bestemt kritiseres for mangt og meget, men selv i sine fejltagelser er han s� tankev�kkende, at det kr�ver et vist format at foretage et opg�r med ham. Danielsens Freud-l�sning er umusikalsk og bombastisk, og heller ikke p� det sproglige plan er han nogen forn�jelse: s�tninger g�r i stykker for ham, og gang p� gang staver han navne forkert. Hans sladder om Freud er s� underl�dig, at selv ugepressen n�ppe ville trykke det. Men Dansk Psykologforenings forlag ville alts� godt. De har et problem.
CHRISTIAN BRAAD THOMSEN

Erik Danielsen: Den ukendte Freud. 255 s., 280 kr. Dansk Psykologisk Forlag