Martin Lotz: Udvikling og analyse
Teorien bag psykoanalytisk psykoterapi

Bogen er kommet p� Hans Reitzels forlag i indev�rende �r. Den er p� 269 sider

af Gert R�nsby

I sit forord taler Martin Lotz om psykiatrien som et babelst�rn. Han ser den som et uendelighedsprojekt, hvor mange forskere har lagt sten p� sten. Men som i den oprindelige babelshistorie forst�r heller ikke disse bygningsarbejdere hinanden. De taler mange sprog. De tre vigtigste er neurofysiologisk, empirisk psykologisk og psykoanalytisk. Hans bog skal s� tjene til at g�re terapeuter fortrolige med disse sprogs grundl�ggende tr�k. Han selv er mest fortrolig med det psykoanalytiske sprog, og bogen virker da ogs� som en bestr�belse p� at forsone og forene psykoanalysen med de to andre synsm�der.

Han har tre v�sentlige p�stande, som han forf�lger gennem bogens tekst:
1. Der er tale om tre forskellige typer videnskab, som ikke indbyrdes kan overs�ttes til hinandens sprog
2. Psykoanalysen er en selvst�ndig og n�dvendig videnskab, hvis omr�de er menneskers subjektive oplevelser af deres verden under hensyntagen til den frie vilje.
3. Psykoanalysen er under forandring, den har gennemg�et et paradigmeskift bort fra driftsl�ren og hen imod en forst�else, efter hvilken den mentale og den naturvidenskabelige opfattelse er to sider af samme sag.

Det er som om han taber den tredie part af syne i denne opstilling. Skal den empiriske psykologi sl�s sammen med naturvidenskaben, eller skal den p� hold med psykoanalysen?
Hans tredie punkt leder tanken hen p� Fichtes filosofi, der som sin forst�else har det sj�lelige og det materielle som to sider af samme sag. Uadskilleligt bundet sammen og evigt adskilt som for- og bagside af en m�nt. Denne s�kaldte objektive idealismesynes at v�re M.L.�s standpunkt, hvilket han senere bekr�fter, om end han refererer til Spinoza.
Det er velg�rende efter lang tids �rkenvandring med mere eller (is�r) mindre kompetente kommentatorer til Freuds forbryderiske levned og hans teoriers dj�velskab igen at m�de en sagligt diskuterende, �rligt sandhedss�gende praktiker, de ved, hvad det handler om, n�r man st�r med mennesker, der s�ger hj�lp i deres n�d. Han vil dog ikke skrive en egentlig l�rebog, men snarere diskutere nogle centrale emner. Det kan i det hele taget v�re lidt vanskeligt at genrebestemme hans bog. Dens fortjeneste ligger mest deri, at den tager de omtalte centrale emner op til diskussion, og viser hvilke vanskeligheder , der forbinder sig med dem. Det er emner, som vi ikke s� tit diskuterer eksplicit, men som altid er til stede og aktive i det arbejde, vi udf�rer i samarbejde med vore klienter. Eksempler: Er den psykoanalytiske psykologi en en-personers eller en to-personers psykologi? ML�s svar er, at den i stigende grad ses som en to personers psykologi med de teoretiske konsekvenser, der f�lger heraf. Er regressionen afg�rende for analysen? Er det vigtigt at genopleve og gennemarbejde barndomsminderne eller kan man - som flere retninger h�vder - helt holde sig til her og nu. Hvordan skal vi forst� overf�ringen ? Hvordan b�r vores moralske holdning til analysens materiale v�re? Skal vi v�re engagerede eller neutrale?
Bogen er god at bruge i supervisionssammenh�ng. I forbindelse med det at indf�re fagets novicer i den komplicerede handleverden, de skal g�re sig fortrolige med, er det relevant at f� dr�ftet alle de mange tvivls- og konfliktsp�rgsm�l, som analyse og terapi er s� rige p�. Her bliver sp�rgsm�lene sat ind i en meningsfyldt sammenh�ng, og forbindelsen til de fagomr�der, psykologen stifter bekendtskab med under uddannelsen, er sikret.
En personlig indvending drejer sig om ML�s brug af begrebet ”fri vilje”. I stedet for fri vilje vil jeg helst arbejde med ”valgfrihed mellem en r�kke handlemuligheder”. Efter en vellykket terapi/analyse er antallet af handlemuligheder for�get og valget imellem dem gjort smidigere.
En lidt anden sag er den almene brug af begreberne patient og terapi. At de bruges her er let forst�eligt, da ML jo er psykiater og skriver som s�dan. Men i �vrigt er den ureflekterede brug af gloser, der indikerer patologisk sammenh�ng, bet�nkelig. Om end psykoanalysen er effektiv ved afhj�lpningen af en lang r�kke psykiske lidelser, er det dog et sp�rgsm�l, om det er her analysen har sit egentlige hovedomr�de og sin eksistensberettigelse. Snarere findes dette i den personlige udvikling hos den enkelte, der �nsker at overskride de begr�nsninger, som hans samtid og hans opv�kstvilk�r har sat for ham.