Historieskrivning, runde f�dselsdage og jubil�er

Ole Andkj�r Olsen

1. Om det nyttige ved jubil�er

Runde f�dselsdage og jubil�er er gode anledninger til tilbageblik. For mit eget vedkommende har jeg temmelig l�nge arbejdet med psykoanalytisk historieskrivning, uafh�ngigt af om der fandtes en konkret anledning i form af jubil�er eller f�dselsdage, men n�r jeg ser tilbage, viser det sig ofte, at meget v�sentligt materiale netop er samlet til brug i jubil�umsskrifter. Uden disse anledninger var det m�ske g�et tabt. Det er tydeligt, at n�r kilderne t�rrer ud, n�r de implicerede personer er d�de, og n�r arkiverne er borte eller aldrig er blevet oprettet, s� er selv den n�dt�rftigste historieskrivning nyttig at have ved h�nden.

Jeg har for l�ngst selv draget den l�re, at hvis man mener, at psykoanalysen fortjener en bestemt plads i historien, s� m� man selv skrive historien, som man ser den, frem for at lade andre skrive en helt anden historie, som efter et antal gentagelser oph�ves til den historiske sandhed. Den mest afstumpede magtud�velse p� det felt finder sted, n�r ministerielt udpegede udvalg opstiller kanon’er inden for diverse kulturomr�der. Jeg t�r ikke t�nke p�, hvordan det ville komme til at se ud, hvis Brian Mikkelsen skulle udpege de 25 st�rste psykoanalytikere i verden og fejre dem i Parken til tonerne af Tina Turner.

Man siger, at det er sejrherrerne, der skriver historien, men n�r kampen om psykoanalysen stadig st�r p�, bliver historieskrivningen samtidig et af v�bnene. Ogs� i fredstid - eller i al almindelighed, hvis man er mindre krigerisk indstillet - henter enhver sin identitet fra et antal historiske fort�llinger, livshistorien, sl�gtshistorien, faghistorien, kulturhistorien, nationens historie og mange flere. Med en historisk ballast lader man sig ikke s� let bl�se hid og did af skiftende modeluner, og psykoanalysen er den f�rste disciplin, der har indset, at genfort�llingen af livshistorien har en terapeutisk effekt.

Markeringen af Freuds 150�rsdag n�ste �r er en god lejlighed til endnu en statusopg�relse, en vurderling af hvor psykoanalysen har udviklet sig hen efter Freud, og m�ske ogs� en stillingtagen til den Freud- og psykoanalysekritik, som det efterh�nden er blevet vanskeligt helt at negligere. Nu er det ikke fordi tallet 150 er mere eller mindre signifikant end s� mange andre tal, men det inspirerer mig til at t�nke tilbage p� tidligere jubil�er, fordi man ogs� her gjorde status og reflekterede over fortid og fremtid.

Freuds 100�rsdag i 1956 var i Danmark b�de afslutningen p� en epoke og indledningen til noget nyt. Det var en afslutning, fordi den altdominerende personlighed i dansk psykoanalyse, Sigurd N�sgaard, var d�d nogle m�neder forinden, og fordi det aldrig lykkedes hans elever at skabe nogen magtfuld videref�relse af hans tanker eller nogen levedygtig forening. Hvis ikke folk som Stig Dankert Hjort og Finn Korsaa havde hentet ham frem fra arkiverne, kunne han v�re blevet helt glemt. Men det var alts� ogs� en begyndelse til noget nyt, fordi Dansk psykoanalytisk Selskab, der i 1953 var blevet anerkendt som study group under IPA, allerede var godt p� vej til at opn� fuldt medlemskab med Thorkil Vanggaard som den markante lederskikkelse. N�r man s� tilbage, var det med overb�renhed over psykoanalysens b�rnesygdomme. Man ville l�gge N�sgaard bag sig, ja helt undg� at n�vne ham, selv om flere af den f�rste generation af danske IPA-analytikere havde startet deres psykoanalytiske l�bebane i hans konsultation. Fremtiden tilh�rte den hvidkitlede videnskab, �rb�digheden over for psykiatrien var gr�nsel�s, og blikket var stift rettet mod USA. Freud var is�r en, man havde h�ngende i glas og ramme. Hans f�dselsdag blev fejret i Dansk psykoanalytisk Selskab ved en stor middag p� restaurant Glacis for medlemmerne og deres �gtef�ller. Et f�dselsdagsbillede anno 1956 viser en samling selvsikre m�nd med fruer.

Ved det n�ste tableau anno 1989 er der kommet en anden og mere historisk Freud p� banen. I tidsskriftet Psyke & logos markerede vi 50�ret for Freuds d�d ved en konference, der som titel havde det retoriske sp�rgsm�l “Freud - d�d eller levende?”. Mere eller mindre Freud-positive foredragsholdere vurderede Freuds betydning inden for deres respekter fagomr�der: udviklingspsykologien, sexologien, psykiatrien, filosofien og litteraturvidenskaben m.fl. Det blev et meget velbes�gt arrangement med n�ppe under 500 tilh�rere fordelt i to auditorier og de omkringliggende gange p� KUA, og opl�ggene udkom sammen med supplerende artikler som et temanummer af tidsskriftet. Allerede dengang var Freud-jagten dog g�et ind, som n�r nogle valgte at overse sp�rgsm�lstegnet p� plakaten og at l�se den som en efterlysning. Det ironiske ved situationen var, at mange af tidens Freud-kritikere netop var en slags dus�rj�gere, der med afsl�ring af p�st�ede skandaler i Freuds liv str�bte efter at vinde faglig respekt og hurtig ber�mmelse. Konferencens eneste utrykte opl�g var af Lise �stergaard, men det er dog bevaret som b�ndoptagelse. Af indholdet bem�rker man dels, hvordan hun med stor sarkasme beskrev sin egen afbrudte uddannelse inden for Dansk psykoanalytisk Selskab, dels hvordan hun gik i rette med sin tidligere elev, Judy Gammelgaard, fordi hun ikke kunne begribe, hvordan et s� samfundsengageret menneske kunne v�lge at lade uddanne inden for en s� forstokket terapiretning!

Det sidste Freud-tableau er mere panorerende, for i slutningen af 1990erne kom der selvf�lgelig en r�kke markeringer af selve psykoanalysens 100�rs jubil�um, som jo ikke er helt klart tidsligt tidsf�stet, da psykoanalysen trods alt ikke blev skabt p� �n gang, men f�rst var f�rdigudviklet engang mellem 1895 og 1900. Derfor m� billedet sammenstykkes af diverse artikler. Mine egne refleksioner i den anledning kan findes p� Freud-selskabets hjemmeside.

Inden vi ser frem mod Freuds 150�rsdag n�ste �r, m� det naturligvis bem�rkes, at det her i september 2005 er Freud-selskabets 30�rs jubil�um. Der er efterh�nden ikke mange, der husker starten, men ogs� her viser den ret flittige historieskrivning sin nytte, s�ledes publikationer ved 10- og 20�rs-jubil�et, som plejer at kunne beses p� selskabets reoler. Inddrager man desuden moderselskabet, Selskabet for dynamisk Psykoanalyse, er der yderligere stof at hente, om end de st�rste publikationer herfra ikke markerede Freuds, psykoanalysens eller selskabets egne runde f�dselsdage, men derimod P. C. Petersens 80- og 85�rsdag i 1969 og 1974 og Anker Rattleffs 70�rsdag i 1979.

Rattleff-Petersen-gruppen, der selv har en meget lang historie, blev i starten af 1950erne udkonkurreret af Vanggaards Dansk psykoanalytisk Selskab i fors�get p� at blive optaget i IPA, men kom til kr�fter igen i l�bet af 1960erne, da Dansk psykoanalytisk Selskab i nogen grad degenererede, og havde vel nok i 1970erne sin historiske chance for at blive toneangivende i dansk psykoanalyse. S�dan kom det dog ikke til at g�. Den brede terapiinteresse i 1970erne gled i retning af det eksotiske s�som Grof, mens psykoanalyseinteressen gik i retning af det marxistiske. Med Reimer Jensen som formand og en formentlig kraftig st�tte fra IPA, lykkedes det at reorganisere Dansk psykoanalytisk Selskab, der efter 1980 igen kom til at indtage positionen som den f�rende psykoanalytiske gruppering i Danmark. Til geng�ld kan man sige, at Rattleff-Petersen-gruppen har klaret sig bedre end N�sgaards og Carstens’ arvtagere. Freud-selskabet har efterh�nden udviklet sig til et bredt favnende selskab med hovedv�gt p� Freud snarere end p� Rattleff-Petersen-traditionen, og det har fra begyndelsen v�re almindeligt at invitere g�ster fra alle andre besl�gtede selskaber samt helt andre fagomr�der med affinitet til Freud. Tiden m� s� vise, om Freud er et tilstr�kkeligt magtfuldt samlingspunkt til, at der ogs� bliver et 40- og 50�rs-jubil�um.

Markeringen af Freuds halvrunde f�dselsdag n�ste �r bliver ikke noget med at hvile p� de historiske laurb�r. N�r Bente Petersen, Christian Braad Thomsen og jeg har nedsat os selv som redakt�rer af et festskrift, er det i h�bet om at kunne vise, at der stadig udg�r inspiration fra Freud. Vi har �nsket at kommunikere bredere end til de fagfolk, der allerede har taget stilling for eller imod Freud og n�ppe lader sig rokke fra den valgte position. Freuds d�rlige presse kan sagtens have hindret almindelige kultur- og psykologiinteresserede l�sere, ikke mindst fra den senest tilkomne generation, i at f� �je p� den rigtige Freud. Derfor har vi udvalgt omkring 25 v�gtige temaer inden for den Freud’ske psykoanalyse, som hver for sig pr�senteres gennem et fyldigt uddrag af en kendt Freud-tekst, der viser Freud n�r han er bedst, og et bredt kommunikerende essay, der p� den ene eller den anden m�de belyser temaets aktualitet.

2. Om historiske modeb�lger

Meget i historien bev�ger sig i b�lger, og tendensen er, at en fremgangsrig b�lge tiltr�kker yderligere kraft, mens en stagnerende eller vigende b�lge gerne svinder helt bort. What goes up, must come down.

Kritikken af Freud og kritikken af psykoanalysen er blevet en verdensomsp�ndende videnskabsjournalistisk specialitet, senest her i starten af september markeret med udgivelsen af psykoanalysens sorte bog i Frankrig, der blandt hovedbidragyderne har den samme Mikkel Borch Jacobsen, der var g�st i Freud-selskabet i for�ret 2005, og hvis opl�g vi formentlig vil finde trykt i bogen. Kritikken har ogs� haft en r�kke nedslag i Danmark og rejser sp�rgsm�let, hvordan man som medlem af Det danske Sigmund Freud-Selskab skal forholde sig. Der er ikke blot faglige og saglige sp�rgsm�l at tage stilling til, men ogs� politiske og strategiske, og det m� naturligvis tages i betragtning, at vi som medlemmer er temmelig individuelle for ikke at sige individualistiske, hvorfor vi sandsynligvis slet ikke n�r til de samme svar p� sp�rgsm�let. Det f�lgende er udtryk for noget af min egen stillingtagen og er dermed ogs� opl�g til en diskussion.

Psykoanalysens sorte franske bog efterf�lger, s� vidt jeg har forst�et, en tilsvarende publikation om marxismen, og denne sammenh�ng kan vi m�ske l�re noget af. De, der husker 1970erne, kan ogs� huske, hvordan Marx havde gennemsyret for ikke at sige infiltreret snart sagt ethvert hj�rne af de fleste h�jere uddannelsesinstitutioner. Alle sp�rgsm�l inden for forskning og undervisning blev vendt og drejet i marxismens n�desl�st skarpe lys, og de mest feterede l�rere og studerende var dem, der selv havde vendt og drejet Marx’ skrifter og fundet frem til nye sv�rt gennemskuelige synsvinkler p� forfatterskabet. Jeg deltog selv lidt i udkanten og mener derfor ogs� p� passende distance at kunne vurdere, hvordan marxismens fremv�kst, storhed og fald fandt sted.

Reelt foregik der en ikke ringe vidensproduktion i de marxistiske studenterkredse. Med den nye synsvinkel som sk�rebr�nder n�ede man virkelig ind til samfundets b�rende konstruktioner, udviklingen af produktivkr�fterne, klassekampen, sm�borgerskabets problematiske alliancer til snart den ene og snart den anden side, fremmedg�relsen og den falske bevidsthed. Der blev ogs� publiceret mange historiske analyser med stor respekt for kilderne, f.eks. om Weimar-republikken og den politiske udvikling i Tyskland 1920erne, der f�rte frem til nazismen. Men problemet var, at teori har det med at avle mere teori. De, der kunne s�tte sig p� skuldrene af de andre ragede h�jest op, og liges� med de teorier, man kunne l�gge oven p� de andres teorier. Kunsten blev at bestige teoribjerget og l�gge sit eget bidrag �verst oppe p� en plads i solen. Til sidst var der skabt et bjerg af viden, som det var helt uoverkommeligt for nye studerende at give sig i kast med, og hvis man ville v�re noget p� bjerget, hvad var s� mere n�rliggende end at g� udenom og grundl�gge et nyt bjerg et andet sted. Til sidst l� marxismens stolte vidensbjerg tilbage som en affaldsdynge, der bestemt ikke pyntede i landskabet. Efter nogen tid indfandt der sig s� en renovationstendens. Gamle Marx-hadere som Bent “Stalin” Jensen og Arne Notkin kom frem og kr�vede affaldsdyngen fjernet og de skyldige i forureningen straffet. Allerbedst var det naturligvis, n�r de kunne alliere sig med angrende marxister, der nu mente noget helt andet.

Fra mit synspunkt er det sk�bnens ironi, at jeg i 1970erne gerne balancerede mellem marxisme p� den ene side og den filosofiske kritik, der udgik fra fra fransk strukturalisme og postf�nomenologi p� den anden og havde en stor svaghed for L�vi-Strauss, Foucault og Derrida, hvorefter jeg til min forbl�ffelse s�, hvordan disse tendenser efter en tur i USA vendte tilbage som en sejrende bev�gelse inden for de humanistiske og samfundsvidenskabelige fag, hvor det nye hegemonis plusord var postmodernisme, dekonstruktion, socialkonstruktivisme og narrativitet. Ogs� for denne bev�gelse, der havde sin storhedstid omkring 1990, er enden n�r. Resultatet vil med al sandsynlighed snart tone frem som en ny stor forladt skrotbunke, mens neopositivisme og s�kaldt evidensbaseret forskning indtager den forladte magtposition.

Jeg kan ikke lade v�re at t�nke, at to hver for sig betydningsfulde og nyttige kulturanalytiske bev�gelser som marxismen og dekonstruktionen uv�gerligt begyndte at udvikle selvdestruktive tr�k, n�r de blev for magtfulde og for l�nge fik lov at st� uimodsagt. Langt bedre havde det v�ret, hvis de havde kunnet trives ved siden af hinanden i indbyrdes konkurrence og p� den m�de holdt hinanden i skak og hindret de v�rste excesser.

3. psykoanalysens p�st�ede krise

Men tilbage til psykoanalysen, som der alts� nu ogs� er ganske st�rke kr�fter, der vil henvise til deponering p� historiens losseplads. Nu er det jo is�r s�dan, at det er storhed, der stor for fald, og i Danmark har psykoanalysen aldrig haft nogen s�rlig magtposition, s�dan som det har v�ret tilf�ldet andre steder, f.eks. i USA og Frankrig, og derfor har kritikken forel�big heller ikke v�ret s� h�rd. Hvad der nu rammer psykoanalysen i Danmark, er derfor is�r fjernvirkninger af de revanchistiske angreb, der er startet andre steder, og n�r de overhovedet lader sig gentage i Danmark, h�nger det sammen med, at psykoanalysens danske historie selv i h�j grad afspejler p�virkninger fra udlandet. I 1930ernes kulturradikale milj� var det reformp�dagogikken og seksualreformbev�gelsen, der var v�kstgrundlag for psykoanalysen; i 1950erne kom der som n�vnt en IPA-psykoanalyse pr�get af konservativ amerikansk psykiatri, samtidig med at resterne af 1930ernes bev�gelser levede en skyggetilv�relse; under ungdomsopr�ret var det den politiske Freud, der blev hentet frem, ham der blev opfattet som Marx’ siamesiske tvilling, og hvor ideen om det “hele” menneske, der b�de havde styr p� politikken, seksualiteten og det ubevidste, var kalkeret efter kongstankerne hos den siamesiske duo Marx-Freud.

Som bekendt overlevede Freud mirakul�st den adskillende operation. Freud kunne trods alt st� p� egne ben. De fra midten af 1970erne fremherskende Freud-opfattelser af henholdsvis tysk og fransk oprindelse var nok konkurrenter, men enedes dog om, at Freud var blevet forvansket af sine efterf�lgere - ikke mindst de amerikanske. Man kunne nogenlunde samle sig om parolen “Tilbage til Freud”. Mange af de ting, der blev sagt om den amerikanske psykoanalyse dengang, var ikke mindre kategoriske og �tsende end den kritik, der frems�ttes i dag, men forskellen er, at man dengang ville befri Freud - eller psykoanalysens sande kerne - fra de senere forvanskninger, mens den senere kritik sigter mod at udrydde psykoanalysen som s�dan. Hvor man dengang holdt h�nden over Freud, m�ske endda mere end han fortjente, angriber man nu Freud for at ramme ondets rod og ud fra den opfattelse, at Freuds fejltagelser - for ikke at sige svindlerier - er selve psykoanalysens grundbrist, der fra Freud har forplantet sig til hver eneste senere psykoanalytiker.

At d�mme efter bogsalget herhjemme havde psykoanalysen en storhedstid i 1980erne, hvilket nok skyldes, at interessen blev opretholdt fra flere forskellige sider: den frankfurter-sociologiske interesse, der tidligst gik ned med flaget; den fransk-lacanianske interesse der i nogen grad svingede i takt med postmodernismen og dekonstruktionen, og som f�rst hen gennem 1990erne kom til at dele sk�bne med den afmatning, der ramte disse bev�gelser; men f�rst og fremmest den st�rkt �gede interesse i uddannelsen til psykoterapeut, hvoraf st�rstedelen - efter de eksotiske sidespring i 1970erne - nu var psykodynamisk orienteret. Jeg kan ikke dokumentere det med tal, men det er mit indtryk, at antallet af uddannede psykoterapeuter efter 1980 har tegnet en stejlt stigende kurve, hvad der bl.a. ses p�, at det ellers d�dsm�rkede Dansk psykoanalytisk Selskab livede op igen, fik mange nye medlemmer fra ungdomsopr�rets generation og tilmed har hentet vigtig inspiration fra den tidligere s� forhadte engelske objektrelationsteori. Ogs� det n�rv�rende Freud-selskab var i 1980erne oppe p� et halvt hundrede medlemmer mod det halve i dag. Det er mit indtryk, at gruppen af psykodynamisk orienterede psykoterapeuter stadig er en betydelig bastion, men at ogs� den p� den lange bane er presset af psykofarmaka, kognitiv terapi og kravet om evidensbaserede resultater.

Freud-kritikken og psykoanalyse-kritikken har selvf�lgelig en lang historie herhjemme, men s� l�nge den udgik fra h�jreorienteret moralisme og videnskabelig positivisme skabte den ikke st�rre interne anf�gtelser. Det var en naturlig del af kulturkampen. Den marxistiske og feministiske kritik ramte v�sentligt h�rdere, men blev som f�lge af det udtalte samarbejde, der ogs� fandt sted, ikke s�rlig stor. Det skal bem�rkes, at Eric Danielsen, der begyndte med sin sovjetpsykologisk orienterede kritik af psykoanalysen allerede omkring 1950, i den freudomarxistiske periode gav udtryk for et relativt positivt syn p� dele af psykoanalysen, inden han nu har tilsluttet sig den amerikansk inspirerede udryddelseskampagne. Omkring 1980 kom den Masson-Miller’ske kritik, som bl.a. vi selv - Christian Braad Thomsen, Simo K�ppe og undertegnede - havde nogenlunde under kontrol, fordi den var s� dilettantisk og let at pille fra hinanden. Alvorligere var sagerne omkring Freud-arkivet, den langvarige indefrysning af kontroversielle dokumenter om Freud, der i temmelig h�j grad afsl�rede hele det forbenede hierarki, som den internationale psykoanalyse havde udviklet sig til. Den undrende offentlighed kunne med en vis rimelighed formode, at det m�tte v�re h�rrejsende sandheder, der holdtes skjult, n�r dokumenterne var klausuleret b�de hundrede og to hundrede �r ud i fremtiden, og smarte skribenter holdt sig ikke tilbage med at g�tte p� indholdet. Hertil er siden kommet den “videnskabelige” psykoanalysekritik af fortrinsvis positivistisk art: den psykoanalytiske afd�kning af det ubevidste kan ikke gentages eksperimentelt i et laboratorium og m� derfor afvises, h�vdes det.

Hvordan skal man s� forholde sig? Jeg vil sl� ned p� den m�rkeligt additive tendens i Freud-kritikken. N�r f�rst m�let er at finde alt, hvad der m�tte kunne belaste Freud, bliver det samlet ind uden hensyn til, om det danner et sammenh�ngende billede. Man kan t�nke p� vittigheden om den forurettede mand, der bebrejder sin nabo, at han har f�et en udl�nt kedel tilbage med et hul i. Den anklagede nabo svarer indigneret med en tredobbelt afvisning: han har allerede leveret kedlen uskadt tilbage, og for �vrigt var der allerede et hul i den, da han l�nte den, og endelig har han aldrig l�nt nogen kedel. Liges�dan med Freud-kritikken. Alle argumenterne er mulige, men de lader sig i hvert fald ikke addere med hinanden uden at skabe store indre modsigelser. Kritikerne lader som om de er enige i den “gode” sags tjeneste og citerer gerne hinanden, men samlede man dem under �t tag, ville de hurtigt ryge i totterne p� hinanden, fordi de sp�nder fra forbenede naturvidenskabeligt t�nkende positivister til �teriske humanister. Freud-krikken er ikke nogen homogen helhed, men i bedste fald en midlertidig alliance af skribenter, der benytter den til at propagandere for hver deres indbyrdes vidt forskellige sandheder. Vi kunne derfor gribe Borch Jacobsen i rutinem�ssigt at aflevere hele positivismekritikken af Freud, hvorefter han p� det bestemteste afviste selv at v�re positivt. Dette viser, at man ikke kan besvare Freud-kritikken en bloc. Man m� inddele argumenterne efter type og validitet, og frem for alt m� man skelne mellem de prim�re kilder og fortolkningen af dem.

Det er p� det sidste punkt, kilderne, at jeg er i en r�kke tilf�lde st�r p� kritikernes side. Psykoanalysens ret grundl�ggende tendens til hemmeligholdelse af kilder, som vi har set det udfoldet omkring Freud-arkivet, har selvf�lgelig sin begrundelse i diskretionshensynet over for patienterne, men herfra har den bredt sig um�deholdent til n�sten alt, der p� den ene eller den anden m�de er kontroversielt. Hvad der end gemmer sig i arkiverne om Freud og hans efterf�lgere, skal det frem, s� det kan blive diskuteret, og jeg er en stor beundrer af de forskere, der uden om censur og andre bensp�nd har bragt nye dokumenter for dagens lys. Nogle navne p� Eric Danielsens litteraturliste repr�senterer en h�jst kvalificeret kildeforskning, som jeg selv gerne citerer, mens andet kun er led i en underl�big sm�dekampagne. Det g�lder om at skille skidtet fra kanelet. Ofte kan man desuden s�tte en klar kile ind mellem facts og fortolkning: folk som Jeffrey Masson har gravet vigtige facts frem, men overfortolket dem p� en til det yderste tendenti�s m�de. Her er svaret alts�, at man selvf�lgelig skal bruge disse facts, men forbeholde sig ret til at fortolke dem anderledes.

Der er det ubehagelige ved den offentlige debat, som den foreg�r i medierne, at den n�digt opererer med ret mange flere nuancer end rent sort og rent hvidt. En offentlig polemik skal gerne ende med en vinder og en taber. Denne tendens til polarisering er medansvarlig for forst�rkningen af modeb�lger og for skabelsen af cementerede hegemonier, hvor tiden helst kun skal have et enkelt l�sen, et enkelt mantra. Aviserne tjener dobbelt p� f�rst at hj�lpe et standpunkt frem og dern�st hj�lpe kritikerne med at udrydde det igen. Det ubehagelige ved at deltage i den offentlige debat er, at man kun formelt er i diskussion med en modpart, men reelt henvender sig til det store tavse flertal, der udg�r juryen. Man bidrager til en meningsdannelse hos en majoritet af personer, der ikke selv har en kvalificeret mening eller overhovedet er kvalificerede til at have en mening p� det p�g�ldende omr�de. De d�mmer s� i stedet ud fra overfladiske tr�k s�som m�ngden af indl�g for det ene eller det andet eller argumenternes overfladiske slagf�rdighed. Jeg h�rer s�ledes fra bekendte uden psykoanalytisk interesse: “N�, nu er Freud nok blevet afsl�ret som svindler; det har st�et i avisen.” Dette minder om reglerne for at disputere, som de fremstilles i Erasmus Montanus, hvor opinionen blandt landsbyens b�nder er afg�rende for, hvem der klarer sig bedst p� latin, Erasmus eller Per Degn. S� l�nge Per Degn kan udslynge den ene s�tning efter den anden p� latin, g�r det ikke noget, at det har karakter af “Goddag Mand! �kseskaft!”, for dommen f�ldes af et flertal af personer, der ikke selv taler latin, og selv Erasmus’ moder gr�der fortvivlet over, at hendes s�n s�dan er blevet trynet.

Personligt er jeg ikke meget for at g� ind i en debat p� de pr�misser, hvor man skal disputere med Per Degn. Det kunne desuden let blive et heltidsjob at s�tte sig ind i dette sammensurium af synspunkter. Alene den franske sorte bog er p� 800 sider, og det er let at finde bedre ting at foretage sig end at analysere den. Det kan ogs� opleves som un�dvendigt tr�ttende at sejle mod str�mmen, n�r man i stedet blot kan g� i land og forts�tte sit arbejde d�r. Man skal nok kunne bide fra sig over for kritik, men man skal ikke indoptage den i en s�dan grad, at den forvandler hele ens diskurs til et forn�rmet for ikke at sige paranoidt defensorat. Derfor mener jeg, at det bedste middel mod kritikken i al dens urimelighed er at pr�cisere sin egen kritik og ikke som Kurt Eissler fra Freud-arkivet lade sig lokke til at forsvare Freud med hud og h�r.

4. Elementer til en positiv kritik af psykoanalysen

Min egen interesse for Freud stammer bl.a. fra Derrida, Kristeva, Lacan og senere ikke mindst Laplanche. Lacan h�nede IPA og den amerikanske psykoanalyse, s� den del af kritikken har jeg tidligt v�ret ind�vet i. Han pegede desuden tilbage p� Freud og inspirerede derved til n�rl�sning og eksegese af Freuds skrifter. Laplanche havde - vist nok modsat Lacan - rent faktisk studeret Freud grundigt, og navnlig hans forfatterskab gjorde det muligt at finde rundt i Freuds skrifter p� en ny og mere givende m�de. Alt i alt bestod den franske tilgang i h�j grad af teksteksegese, hvad der har sine begr�nsninger. Selv om man ikke er positivist, er det dog ogs� n�dvendigt at l�re at skelne mellem teorien og virkeligheden, s�ledes at man ikke konstruerer en ny forbenet teoribygning hvilende p� et usikkert eller direkte dogmatisk grundlag, hvor sandheder lader sig deducere af Freuds skrifter. Det er n�dvendigt at vurdere, i hvilken udstr�kning Freuds tanker ogs� giver mening i lyset af en moderne klinisk - og hvilken som helst anden - virkelighed, som vi nu kender den hver is�r. Derfor har det ogs� v�ret rimeligt at skelne mellem Freud, n�r han var bedst, og Freud, n�r han var historisk bundet og derfor ikke fuldt p� h�jde med nutidens viden. Man kan ikke ofte nok gentage, at Freuds forfatterskab viser en teori i rivende udvikling, hvorfor den endelige sandhed selvf�lgelig ikke kan findes i noget enkelt moment, heller ikke i det �jeblik, hvor han stillede tr�skoene, idet hans kvaliteter i eminent grad ligger i hans metode til at tackle de problemer, der opstod undervejs i processen, og til at holde vanskelige sp�rgsm�l �bne, n�r der ikke var oplagte svar forh�nden. Man kunne ligefrem sige, at Freud pr�sterede det ypperste i sine selvmodsigelser, fordi han herigennem fastholdt n�dvendigheden af at arbejde videre med problemerne.

Jeg vil selvf�lgelig kritisere de tendenser i psykoanalysen, der har v�ret til reduktionisme, dogmatik og Besserwissen. Disse tr�k forekommer ogs� hos Freud. Med alt for hurtige og simple tolkninger og en alt for stejl afvisning af anderledest�nkende kan man let grave sig ned i uholdbare positioner og tabe neutrale iagttageres sympati. S�danne forenklinger forekommer ofte i historiske situationer, hvor psykoanalysen har v�ret under pres, og problemet opst�r is�r, n�r inertien i medlemsskaren fastfryser gamle stillingskrige, for fejlen er ikke, at der beg�s fejl, fejlen er de kr�fter, der hindrer, at de bliver rettet. Gr�nsen er ganske vist sv�r at tr�kke, fordi netop personer i en gruppe, der har udviklet sig i �rtier omkring den samme mestert�nker, har mulighed for gennem et f�lles nyudviklet sprog at drive erkendelsen op til sublime h�jder, mens de udadtil kan blive ganske dogmatiske med fare for at miste jordforbindelsen, hvorved teorien f�r karakter af mysticisme.

Jeg vil kritisere psykoanalysen som organisation, fordi den fra begyndelsen havde karakter af hemmeligt selskab (den hemmelige komit�, der v�rnede om Freud og hans ideer), mens den udadtil og overfladisk set var demokratisk. Det er uheldigt, n�r en forening f�r et magtmonopol, der begr�nser nye synsvinkler, og en verdensomsp�ndende centralistisk organisation som IPA har nu engang, som al organisationsteori viser, en tendens til at tage magten fra medlemmerne og blive et form�l i sig selv. Fraktionering er i mange tilf�lde noget positivt, fordi det giver lejlighed til at udvikle og rendyrke alternative standpunkter. N�r flere alternative standpunkter st�r som positive muligheder, �bnes ogs� hele feltet imellem dem som v�rd at udforske. Jeg mener s�ledes ikke, at man skal beklage eller begr�de, at Jung, Adler, Rank, Ferenczi, Reich med flere dannede selvst�ndige skoler, for set i bakspejlet bidrog de alle til at give den psykodynamiske psykologi et bredere fundament.

Fra dannelsen i 1910 har IPA haft som m�ls�tning at udbrede disciplinen globalt uden for store afvigelser fra land til land. Bestemte standarder skulle overholdes uden hensyn til nationale s�regenheder. Man kunne sammenligne dette med den globale udbredelse af f.eks. cola- og burgerprodukter gennem opbygningen af en centralt styret multinationalt netv�rk baseret p� et koncept, et navn, et logo og de forn�dne patenter. I alle tilf�lde er centralismen for ikke at sige imperialismen det sl�ende tr�k, mens fodfolk og gr�sr�dder har minimal indflydelse. Kun den centrale ledelse af Coca Cola kan beslutte, om formlen for produktet skal �ndres, s� smagen bliver mere s�d eller mere bitter. Kunderne skal have garanti for, at de kan k�be n�jagtigt det samme produkt overalt i verden. Ud fra samme formel har IPA’s politik v�ret styret af den tankegang, at man skal kunne k�be omtrent den samme psykoanalyse overalt p� jordkloden, hvilket igen betyder, at individuelle s�rstandpunkter, nationale psykoterapeutiske traditioner og kulturelle forskelle i det hele taget undertrykkes.

L�reanalysens indretning har vist sig at bidrage til IPA’s centralistiske og hierarkiske struktur. N�r en person, der �nsker en psykoanalytisk uddannelse, henvender sig til den lokale psykoanalytiske forening, henvises vedkommende til en af foreningen udpeget l�reanalytiker. P� papiret vil vedkommende s� f� en normal, ja tilmed en s�rdeles grundig analyse, hvor de dybeste lag i personligheden gerne skulle komme frem. Men navnlig i sm� selskaber med f� l�reanalytikere bliver analysen samtidig en eksamen, en psykologisk test og en teoretisk p�virkning fra analytikerns side, som det bestemt er klogest at reagere positivt p�, hvis man vil forts�tte i uddannelse og g�re karriere i foreningen. Et s�dant alternativ mellem underkastelse eller udst�delse b�r ikke stilles. Dette og andre tr�k bevirker, at l�reanalyserne reelt kan blive v�rdil�se. Den eneste mulige overskridelse af l�reanalysens latent incestu�se karakter er at acceptere en form for eksogami, forst�et s�ledes at l�reanalysen foretages af en analytiker uden for den forening, der i �vrigt forest�r uddannelsen. Noget s�dant har mig bekendt kun v�ret praktiseret i Laplanches franske forening, og det er tilmed sket som en bevidst overtr�delse af IPA’s regler.

Foreningernes pyramidestruktur har ogs� et �konomisk aspekt, idet l�reranalyser foretages af s�rligt distinkverede senioranalytikere, der alts� f�r det �konomiske privilegium at have h�jt betalende klienter i meget langvarige analyser. Dette kan kun lade sig g�re, n�r disse har mulighed for at tjene investeringen hjem igen ved m�ske selv at blive l�reanalytikere. N�r tilgangen s� svigter, g�r det ligesom i de egentlige pyramideselskaber, at det er de sidst ankomne, der m� b�re hele tabet. Hele den hierarkiske ordning af de psykoanalytiske selskaber har fremavlet en klasse af latterlige analytikere, der tjener deres honorarer ved at spille rollen som vism�nd, guruer og spindoktorer, og som selvf�lgelig til sidst m�tte blive en torn i �jet p� store dele af offentligheden, hvad der gennem nogle �rtier har afspejlet sig inden for is�r amerikansk filmproduktion. Der er intet at sige til, at navnlig denne analytikertype nu er blevet lagt for had.

Jeg vil endelig kritisere tendensen til en alt for rigid opretholdelse af den klassiske psykoanalytiske teknik, hvad der stiller sig i vejen for eksperimenter og udvikling af nye ideer. Det var vel ikke uforst�eligt, at IPA i 1920erne gik imod Ferenczis aktive teknik og 1950erne f�rte en streng politik over for Lacans korte sessioner, men dyrkelsen af den tavse analytiker og de megalange analyser kan ogs� have negative konsekvenser. Den for s� vidt smukke tanke om den rene analyse (analytikeren som neutral, et spejl, en katalysator), der adskiller psykoanalysen fra alle andre former for psykoterapi, kan b�de blive problematisk ved at d�kke over helt virkningsl�se terapiforl�b og ved at skjule, at man heller ikke med den aldrig s� tavse analytiker kan undg� netop den f�lelsesm�ssige manipulation, man �nskede at undg�. Kendskab til og veneration for historien og traditionen b�r ikke kamme over i ritualisering af terapien eller foreningslivet.

Bem�rk, at det i polemik om Freud og psykoanalysen g�lder om at sk�re ind til sagsforholdet. Man kan ofte v�re enige om den basale analyse, men divergerende i ordvalget. Man kan s�ledes efter behag h�fte sig ved de syvmileskridt Freud tog fremad p� psykoterapiens omr�de ud fra de sparsomme ansatser, han havde arvet af hypnose og suggestion, eller man kan h�fte sig ved de skridt, han af historiske og mange andre grunde ikke n�ede at tage. Som det en tid var fremme i managementsproget kan det samme glas vand efter personlig indstilling beskrives som halvfuldt eller halvtomt.

5. Fremtiden

Jeg placerer i min egen historiske analyse psykoanalysen i en l�ngere tradition for dynamisk psykologi. Der var besl�gtede tendenser l�nge f�r Freud, ligesom der var besl�gtede traditioner ved siden af Freud og besl�gtede traditioner, der udspaltede sig fra Freud ved de historisk ber�mte brud. Betegnelsen psykodynamisk psykologi opfatter jeg som en neutral helhedsbetegnelse, der g�lder arten af denne t�nkning, uden at den er bundet op p� en bestemt skole eller forening som indehaver af den eneste sande forst�else. Jeg mener, at den psykodynamiske psykologi som helhed er kommet til at fungere som en pilotvidenskab inden for humaniora, ligesom lingvistikken og semiotikken og den herp� bygge sprogfilosofi var det gennem mange �rtier. Lad mig afsluttende give fire karakteristika, der begrunder, at jeg befinder mig bedre inden for rammerne af de psykodynamiske teorier som en helhed end noget andet sted, n�r det g�lder om at reflektere over det moderne subjekt og dets livsvilk�r.

(a) De psykodynamiske teorier fokuserer p� personligheden i dens livshistoriske helhed. De har begrebet det, man i gamle dage kaldte dannelse, som en dynamisk proces, en dannelsesproces, hvor fortidige m�nstre beholder deres styrke, n�r de ikke g�res til genstand for refleksion.

(b) De psykodynamiske teorier t�nker hen over gr�nsen mellem det subjektivistiske og det objektiverende, og de har udviklet avancerede semiotiske teorier om psykens symbolske kompetencer, men t�nker modsat semiotikken videre over det affektive, tilstedev�relsen af objekter eller fremmedlegemer i psyken, der bryder ind i de semiotiske systemer.

(c) De er i deres v�sen psykologiske teorier, men er - som man siger i computersproget - ogs� “forberedt” til samment�nkning med biologiske og sociologiske teorier, uden at de dog beh�ver at indg� varige symbioser med nogen af disse.

(d) De psykodynamiske teoriers genstandsomr�de rummer stadig meget uopdyrket land. Gennembrud til nye synsm�der, som de kan iagttages en gang i hvert eller hvert andet �rti, bygger p� genialitet, en kombinationsevne af kunstnerisk natur samt en betydelig grad af intuition. Der er - som i andre videnskaber - enkelte mestert�nkere og mange fodfolk, som til geng�ld ikke kan undv�res. Ogs� deres intuition for, hvorn�r noget v�sentligt nyt er skabt og derfor v�rdigt til at arbejde videre med, er uundv�rlig. Derfor er vi alle p� en m�de bidragydere til historien.