Det onde skal ud!

Fra d�monologi til psykoanalyse

af

Ole Andkj�r Olsen

 

 

En tidligere version af denne artikel har v�ret trykt i tidsskriftet Psyke & Logos= temanummer om det onde (2003). Der er foretaget en del revisioner, som forh�bentlig f�r tankegangen til at tr�de tydeligere frem.

 

 

Fra denne artikels synspunkt kan der skelnes mellem tre store terapeutiske paradigmer, der lader sig sammenfatte i tre korte mottoer for behandlingen: AFornuften skal ind!@, ADet onde skal ud!@ og ASandheden skal frem!@. Disse grundopfattelser har gennem historien udfoldet sig med vekslende styrke som hinandens mod- og medspillere for fra begyndelsen af 1900-tallet efterh�nden at smelte sammen til en helhed inden for den psykoanalytiske terapi (jvf. Andkj�r Olsen & K�ppe 1981, Andkj�r Olsen 1984). Af de tre grundopfattelser har ADet onde skal ud!@ den l�ngste historie og de dybeste r�dder, og det er den, der skal tages op til n�rmere unders�gelse i artiklen.

Fra gammel tid kaldes en somatisk sygdom ogs� for Aet onde@, f.eks. et halsonde eller et maveonde. Tilsvarende har man sagt om den psykisk syge, at han eller hun er plaget eller ligefrem besat af det onde. Onde �nder, d�moner eller dj�vle har taget den syges krop og sj�l i besiddelse. Derfra stammer forestillingen om, at helbredelse best�r i at uddrive det onde. Nu er dj�velen som indbegrebet af det onde for l�ngst blevet afsl�ret som et skr�mmebillede, hvormed navnlig kirken pr�vede at skr�mme menigheden og opdrage den til at holde sig p� dydens smalle sti. Dermed har man dog ikke afskaffet det onde. I den psykologiske diskussion har det holdt sig p� dagsordenen, ogs� efter at overtro og religi�s dogmatik er blevet erstattet af en rationel analytisk tilgang. Som en abstrakt f�llesn�vner for de forskellige opfattelser kan man konstatere, at det onde altid p� en eller anden m�de �kvivalerer med det udelukkede og uintegrerede. Det onde er gennem historien i stadig mindre udstr�kning blevet betragtet som et selvgyldigt v�sen (med eller uden horn i panden) og i stadig h�jere grad som noget, der h�nger sammen med en overtr�delse af samfundsm�ssige og/eller moralske love.

Freud interesserede sig i psykoanalysens konstitueringsperiode en del for dj�vleuddrivelsen som model for den terapeutiske proces, og han tilf�jede endnu en dimension til demaskeringen af dj�velen ved at h�vde, at det onde udspringer af den fortr�ngte seksualitet. Det onde antager sine mest uhyrlige skikkelser, n�r driftsimpulserne ikke underkastes rationel kontrol efter lovens principper, men s�ges bemestret gennem anvendelse af forsvarsmekanismer. Forsvarsmekanismerne er bogstavelig talt skyld i, at d�monerne huserer i det ubevidste, hvor de er utilg�ngelige for rationelle argumenter. Terapiens opgave bliver derfor at bevidstg�re og reintegrere de dele af driftsimpulserne, der ikke er en reel trussel mod individet eller samfundet, hvorefter det er op til jeget at kontrollere de resterende dele. Drifterne er ikke onde i sig selv, men de bliver onde, n�r de behandles d�rligt. I psykoanalysens f�rste optimistiske fase er det onde egentlig kun det gode, der er kommet p� afveje.

P� grund af vanskeligheder i terapien kom Freud imidlertid i tvivl om, hvorvidt denne forklaring var fuldt d�kkende. Det var, som om en rest af det onde ikke ville ud, ikke responderede p� den anlagte forst�else, og ikke lod sig integrere i personligheden trods aldrig s� megen analytisk behandling. Nogle patienters ind�dte modstand mod at blive helbredt havde tilsyneladende andre kilder end den fortr�ngte seksualitet, men hvilke? Det er med dette sp�rgsm�l som hovedsynsvinkel, jeg i artiklen vil fors�ge at skelne mellem to varianter af det onde: Der er det Anormale@ onde, der er et resultat af lystens sammenst�d med loven, og som for l�ngst har f�et sin faste plads i etikken, p�dagogikken, strafferetten og psykoterapien, og der er det Ad�monisk@ onde, der afviser enhver p�dagogisk, terapeutisk og retslig intervention, og som navnlig er blevet observeret af grublere inden for teologi, filosofi og psykoanalyse. Jeg vil kun i mindre grad behandle det onde i den ordin�re forstand, hvor det er modpol til det gode. Det er temmelig d�kkende beskrevet i den psykodynamiske psykologi, ikke mindst i teorien om barnets realitetstilpasning og moraludvikling. Til geng�ld vil jeg des mere fokusere p�, hvad der er blevet af det d�monisk onde i psykoanalysen, efter at Freud havde udpeget det.

 

 

1. Dj�vle og d�moner

Fra antropologien og folkloristikken kender vi utallige beskrivelser af, hvordan et givet samfund havde shamaner, medicinm�nd, heksedoktorer eller �ndemanere som s�rligt sagkyndige m.h.t. relationen til de h�jere magter. Med til disse personers stillingsbeskrivelse h�rte ogs� varetagelsen af psykoterapeutiske opgaver, n�r medlemmer af f�llesskabets opf�rte sig unormalt. I tilf�lde af forstyrret tale og adf�rd var bes�ttelse af onde �nder den mest n�rliggende �rsagsforklaring, og den teknik, der blev anvendt ved uddrivelsen, har mange lighedspunkter med egentlig psykoterapi. Behandlingen synes i alle tilf�lde at indeb�re en overf�ringsrelation mellem �ndemaneren og den besatte samt en stress-situation, hvor den onde �nd under udf�relse af bestemte ritualer blev formanet til at slippe sit greb. En erfaren �ndemaner kunne diagnosticere om ikke mange forskellige sygdomme s� i hvert fald mange forskellige �nder (f.eks. udpege bestemte afd�de personer med relation til sl�gten eller stammen), ligesom han r�dede over et repertoire af teknikker til at angribe dem. Hvis �nderne blev tilskrivet magiske evner, kendte han en modsat rettet magi. Psykotiske personer, der hallucinerede stemmer og syner, har selvsagt h�rt til det privilegerede klientel, fordi de bedre end andre var i stand til at give detaljerede oplysninger om �nderne. S�vnen spillede en dobbelt rolle, dels som en tilstand, hvor man er s�rligt s�rbar for angribende onde �nder (som man i dr�mme ikke kan v�rge sig mod), og dels som en tilstand, hvor de atter kan uddrives (helbredende trancetilstande, tempels�vn). S�rlig forundring har epilepsien vakt med dens uregelm�ssige vekslen mellem normaltilstand og spektakul�re anfald. Den har tidligere v�ret kendt under betegnelser som Aden hellige sygdom@ og Ale grand mal@ (det store onde), jvf. Ellenberger 1970 og Bromberg 1975.

Efter kristendommens fremkomst overtog munke og pr�ster efterh�nden de opgaver, der tidligere havde p�hvilet medicinm�nd og �ndemanere, men nu med tilf�jelse af nye grundtoner som tro, synd og skyld. Skriftem�let var formentlig det n�rmeste, man i middelalderen og ren�ssancen kom til at praktisere psykoterapi inden for kirken, og det var terapi fra den mere moralske skuffe. Onde �nder ville man ikke h�re tale om. Der var tidligt blandt kirkelige autoriteter en st�rk vilje til at udrense s�danne elementer af overtro, og derfor fik de, der mente sig besatte, ofte bedre hj�lp uden for end inden for kirken. Trods kirkens samfundsm�ssige dominans i middelalderen kunne den ikke uden videre komme den folkelige overtro til livs og derfor heller ikke den folkelige sygdomstro knyttet til �nder.

Hekseforf�lgelserne, der satte ind i Europa i slutningen af 1400-tallet og florerede til midten af 1600-tallet, er p� mange m�der et paradoksalt f�nomen, da man her i kirkens regi indoptog elementer af folkelig overtro, som man tidligere havde bek�mpet. Hvor perioden i de fleste henseender bet�d et civilisatorisk fremskridt, var hekseprocesserne et tilbageskridt til en middelalderlig forestillingsverden og ledsagedes af en alt andet end civiliseret grusomhed mod de anklagede. Kirken tog p� to m�der konkurrencen op med overtroen, nemlig for det f�rste ved at forf�lge de personer, der var vigtige for udbredelsen af denne overtro, nemlig Akloge koner@ og Akloge m�nd@, som almuen traditionelt havde s�gt r�d og hj�lp hos, og for det andet ved at indlemme en r�kke elementer, der stammede fra og derfor ogs� appellerede til overtroen.

En af hekseforf�lgelsernes overordnede funktioner var at kontrollere seksualiteten, som man med rette ans� for at besidde betydelige kr�fter. Hvis det blev respekteret, at seksualiteten kr�vede kirkens velsignelse, og at overtr�delse var en d�dssynd, ville uanede m�ngder af f�lelsesm�ssig energi kunne kanaliseres direkte ind under kirkens overkommando. N�r heksene blev beskrevet som afskyeligt frast�dende hyperseksuelle v�sener, sigtede det mod at give folk afsmag for sex i almindelighed. Den ideologiske sammenkobling af illegitim sex med d�d og fortabelse fik tilf�ldets hj�lp, da s�folk fra Columbus= ekspedition til Amerika 1492 hjemf�rte syfilissen til Europa og igangsatte en h�rgende epidemi, som seksuel askese bestemt var et fornuftigt remedium imod. Ikke alle er enige om, at syfilissen stammer fra Amerika, men at den europ�iske epidemi startede i 1490erne og medvirkede til at sk�rpe seksualmoralen er til geng�ld sikkert nok (Godfredsen 1973).

Den nye kirkeligt producerede og sanktionerede overtro kom til udtryk i en ny dj�vle- og heksevidenskab, d�monologien. Genrens hovedv�rk er bogen Malleus maleficarum, Heksehammeren, fra 1486, skrevet p� latin af to dominikanske inkvisitorer, Sprenger og Kramer. Det er en yderst detaljeret reg�relse for heksenes s�rlige kendetegn og en vejledning i, hvordan man gennem unders�gelser og forh�r finder frem til de virkelige hekse. Den danske heksespecialist Gustav Henningsen mener ikke, at Malleus maleficarum har haft s� stor indflydelse ved hekseprocesserne, som det tidligere har v�ret antaget, men dens enorme udbredelse (gennem halvandet hundrede �r den mest solgte bog efter Bibelen) er ikke desto mindre tankev�kkende og kan blandt andre mulige grunde h�nge sammen med dens pornografiske kvaliteter. For nutidige forskere er den ikke mindst interessant, fordi den videregiver meget detaljerede fantasikonstruktioner af tydelig paranoid og pervers natur. Bogen er gennem de sidste hundrede �r oversat til flere sprog, og i forbindelse med denne artikel er anvendt the Rev. Montague Summers= engelske udgave fra 1928.

Dj�velen, der sj�ldent n�vnes i Bibelen, og som kun spiller en mindre rolle i middelalderens teologi, blev i hekseforf�lgelsernes periode hentet frem som et universelt skr�mmebillede med uanet magt. Heksene var dj�velens h�ndlangere og bev�gede sig rundt i samfundet som en hemmelig up�agtet femte kolonne. Til dem kunne han uddelegere sin magt til at g�re onde gerninger, f.eks. udbrede farlig smitte til dyr og mennesker og p�virke vejrliget. Ramtes man af ulykker og uheld, gav man heksene skylden. Den grundl�ggende hypotese var, at dj�velen rekrutterede sine hekse ved at have sex med dem. Fra gammel tid kendte man til beretninger om mareridt og mareridtslignende oplevelser, og de blev nu udlagt s�dan, at dj�velen i skikkelse af en mand (incubus) havde samleje med en kvinde eller i skikkelse af en kvinde (succubus) havde samleje med en mand. Dj�velen kunne ikke selv besvangre kvinder (i tilf�lde af graviditetslignende opsvulmen viste det sig at dreje sig om varm luft), men han kunne ved f�rst at optr�de som succubus og dern�st som incubus transportere s�d fra mandlige til kvindelige tilh�ngere og derigennem producere noget n�r �gte dj�vleyngel. Hans anden store drivkraft var misundelsen, idet han kunne betale vordende tilh�ngere ved at tilfredsstille deres misundelse gennem skader p�f�rt de misundte. De onde �jne eller det onde blik stod som indbegrebet af misundelse og blev tolket som et tegn p�, at dj�velen var med i spillet. De pengestykker, dj�velen satte i cirkulation, forvandledes bogstavelig talt til f�kalier mellem h�nderne p� de sagesl�se borgere, der havde modtaget dem som betaling fra en heks. Mod alt dette uv�sen m�tte der tages krasse midler i brug, og den bedste metode til at f� dj�velen ud af kroppen p� de oftest kvindelige hekse var at br�nde dem p� b�let. Da loven imidlertid forb�d, at nogen blev br�ndt uden f�rst at have tilst�et, anvendte man s� megen tortur, som det er forn�dent, mod dem, der n�gtede. Torturens absolut afskr�kkende karakter har sikkert f�et mange til at tilst� p� forh�nd. Tilst�elserne findes omhyggeligt bogf�rt og er blevet fremlagt i retten som bevis. Hekseforf�lgernes egne manualer kombineret med s�danne retsdokumenter g�r det i dag muligt at beskrive hekseforestillingerne ret detaljeret.

Allerede i samtiden fremkom der en kritisk antiklerikal litteratur, der s�gte at forklare heksef�nomenet som udslag af sindssygdomme. Den f�rste og mest markante forfatter, der im�degik d�monologerne, var den hollandske l�ge Johann Weyer (1515-88). Han udgav i 1563 den omfattende afhandling De praestigiis daemonum (Dj�velens bl�ndv�rker), hvori han systematisk tilbageviste p�standene fra Malleus maleficarum, samtidig med at han gennemgik en lang r�kke tilf�lde af p�st�ede dj�vlebes�ttelser, som han ved n�rmere unders�gelse kunne henf�re til naturlige �rsager, herunder primitive psykiatriske diagnoser. Han p�pegede ogs�, at den seksuelle afholdenhed i klostrene kan have f�rt til tilf�lde af massehysteri hos nonnerne. Bes�ttelse var for ham ikke et teologisk-juridisk anliggende, men en psykisk lidelse. Bogen, som det kun var muligt at udgive, fordi den lokale fyrste delte dens synspunkter, fik ikke umiddelbart nogen indflydelse p� de faktiske hekseprocesser, men f�rte trods alt til, at hekseproblematikken blev taget op inden for den fremspirende psykiatri, og udfordringen fra heksef�nomenet bet�d p� mange m�der en opstramning af det psykiatriske begrebsapparat. De praestigiis daemonum er genudgivet i engelsk overs�ttelse af George Mora (1991), jvf. ogs� Lehmann & Ulbricht 1992.

I England udkom en parallel til Weyers afhandling i 1584, nemlig fredsdommeren Reginald Scots The Discoverie of witchcraft, jvf. uddrag heraf samt andet tilsvarende materiale samlet af Hunter & Macalpine (1963). Han henf�rte dj�vlebes�ttelserne til den dengang meget rummelige diagnose melankoli. L�gen Edward Jordan publicerede i 1603 en case, hvor han udlagde en p�st�et bes�ttelse som hysteri. En anden samtidig l�ge beskrev et tilf�lde, hvor han tilkaldtes af en bekymret �gtem�nd, hvis kone ans� sig for dj�vlebesat og var p� vej til at melde sig selv, hvilket ville have v�ret den visse d�d. Det fik han dog heldigvis standset, da hun tydeligvis var g�et fra forstanden. Blandt de progressive l�gers opponenter var den engelske konge, James I, der var en ivrig heksej�ger og selv yndede at deltage i unders�gelsen af p�st�ede hekse. Han udgav tilmed en d�monologi, hvor han i dialogform tilbageviste de psykiatriske forklaringer.

L�gerne anvendte ofte den strategi at placere deres cases i et spektrum, hvor der til den ene side var A�gte@ dj�vlebes�ttelser og til den anden side rene psykiatriske tilf�lde. Det gav dem nemlig mulighed for at flytte case efter case fra den f�rste til den anden kategori, efterh�nden som de blev unders�gt. Ligesom kvinden i Malleus maleficarum var blevet udn�vnt til et s�rligt let offer for dj�velen p.g.a. en svagere karakter og en st�rre tilb�jelighed til at g� til yderligheder i alle sp�rgsm�l (jvf. Gammelgaard 1984), var der nu ogs� l�ger, der mente, at sindssyge af samme grunde var s�rligt lette ofre, alts� en slags dobbeltforklaring.

Der er f�rt heftige diskussioner om den mulige realitet bag heksef�nomenet. Der har s�ledes v�ret konstrueret et billede af et satanistisk selskab (byggende p� en virkelig hedensk frugtbarhedskult), der holdt natlige m�der svarende til heksesabbatterne, og heksenes s�kaldte Aflyvesalve@ er henf�rt til euforiserende stoffer, som s�rligt kyndige kunne indsamle i naturen og tilvirke efter hemmelige opskrifter. Gustav Henningsen afviser dog disse teorier s�vel som forbindelsen til den folkelige heksetro:

 

Heksemytologien var elitens konstruktion, ikke et folkeligt produkt. [...] Det s�rlige ved heksestereotypien er, at gruppen er fiktiv, ingen tilh�rer den; men individer, som afviger fra normerne i deres samfund, er de f�rste til at blive antaget for medlemmer af dette hemmelige forbund, hvor alle samfundsdyder er vendt p� hovedet. (Henningsen 1981, s. 304-5).

 

Jeg tror, at det vil v�re mere sikkert at sige, at de hekseanklagede udgjorde en meget heterogen gruppe, og at man selvf�lgelig m� anerkende, at det store flertal alene blev anklaget med sigte p� at styrke kirkens egen ideologi. En herskende gejstlig og verdslig klike med ret til at ud�ve terror og udpege syndebukke kunne ingen s�tte sig op imod uden selv at blive anklaget, s� borgere, der med rette eller urette blev opfattet som ops�tsige mod systemet, har givetvis siddet forrest p� anklageb�nken. Allerede den omtalte litteratur i samtiden peger imidlertid  p�, at en betydningsfuld restgruppe har v�ret egentligt psykiatriske tilf�lde, der med deres fantasifulde beretninger til de opm�rksomt lyttende anklagere har f�et talt ud om ting, der virkelig l� dem p� sinde, og som har fundet, at det bundne tema, dj�velen og hans seksuelle eskapader, egentlig udm�rket svarede til deres tanker. De har f�lt sig ude af kontrol over krop og sind og har derfor faktisk talt sandt i deres Atilst�elser@, n�r de mente sig besat af det onde. Selv om de sindslidende ikke har v�ret den st�rste gruppe blandt de forfulgte, betragter jeg det som sandsynligt, at dj�vlemytologien i v�sentlig grad er udkrystalliseret omkring deres fantasier og udformet p� grundlag af deres beretninger. Hertil kommer, at ogs� den mest nidk�re del af heksej�gerne lader sig indplacere i psykopatologien. Selv om Guds overmagt h�vdes, viser dj�velen sig gang p� gang at have absolut frygtindgydende kr�fter, som de har f�lt rase i sig selv. Hvor polariseringen mellem godt og ondt i f.eks. Johannes= �benbaring er velorganiseret og pr�cist leder frem til bek�mpelsen af Adet store dyr@, kan dj�velen if�lge d�monologerne infiltrere de mest gudelige, optr�de i mangfoldige forkl�dninger og tiltvinge sig adgang til krop og sj�l hos den let uopm�rksomme, alt sammen tr�k der peger p� et paranoidt sindelag. P� baggrund af det ovenst�ende finder jeg det sandsynliggjort, at de i d�monologien kolporterede fantasikonstruktioner om dj�vle og hekse faktisk stammer fra de mest veltalende af de anklagede, nemlig de psykisk forstyrrede, og fra de mest paranoide og perverse af heksej�gerne selv.

(1) Neuroser: Der har v�ret kvindelige hysterikere imellem de anklagede. N�r det er rapporteret, at kvinder har vredet sig p� jorden i obsk�ne stillinger, mente man dengang, at de havde samleje med usynlige incubi, mens der formentlig har v�ret tale om krampeanfald af hysterisk eller epileptisk art.  Indbildte graviditeter, hvor dj�velen blev udlagt som fader, har uden tvivl v�ret hysteriske. Ogs� rapporterede tilf�lde af kollektive dj�vlebes�ttelser i nonneklostre synes at kunne analyseres som udslag af massehysteri.

(2) Psykoser: B�de inkvisitorer og anklagede kan have bidraget til den paranoide id� om allestedn�rv�rende forf�lgere. Det er - som Schrebers tilf�lde siden eksemplificerer - ikke ualmindeligt, at paranoikere henter stof fra den teologiske og kosmiske dimension, og n�r inkvisitorerne er st�dt p� s�danne tilf�lde, har de hurtigt kunne s�tte fingeren p� eklatante afvigelser fra den anerkendte teologi. Det ondes formodede udbredelsesm�nstre minder om Melanie Kleins paranoid-skizoide position, hvor oprindeligt gode objekter kan forvandles til onde, n�r de angribes og overvindes (jvf. afsnit 5 nedenfor).

(3) Perversioner: Dj�velen er centrum for perversioner med flittig inddragelse af is�r det anale (f.eks. at heksene som tegn p� deres �rb�dighed skal kysse ham Aunder halen@), hvilket mest ligner en mandlig fantasi. At inkvisitorerne ofte har v�ret sadister, er h�vet over tvivl, mens man naturligvis ikke deraf kan slutte, at de torturerede kvinder har v�ret masochister, selv om inkvisitionens scenarier efter sigende gerne reproduceres i moderne S/M-milj�er. Dj�velens evne til at skifte k�n og hans fremstilling med b�de mandlige og kvindelige attributter viser, at der indg�r transseksuelle og homoseksuelle fantasier i konstruktionen.

Hekseprocesserne ebbede ud efter 1650, hvorefter dj�vleinteressen levede videre i en mildere form. Den af Freud omtalte maler Christoph Haizmann (jvf. afsnit 2 nedenfor), der i slutningen af 1600-tallet bad om kirkens hj�lp til at f� opl�st sin kontrakt med dj�velen, beh�vede p� dette tidspunkt ikke mere at frygte for sit liv i forbindelse med behandlingen. Faust-skikkelsen, der kan f�res tilbage til en virkelig person omkring 1500, fik ber�mte litter�re behandlinger. Goethes Faust handler om den gamle videnskabsmand, der ved at forskrive sin sj�l til dj�velen skaffer sig en ny ungdom, og her oph�jes omgangen med dj�velen til en rent moralsk problemstilling. Ogs� inden for kirken blev dj�velen efterh�nden reduceret til et skr�mmebillede af fortrinsvis moralsk art. Eksorcismen fik gradvis en mere human udformning, hvor m�let faktisk var at hj�lpe de syge, og det er sandsynligt, at de kirkeligt udn�vnte eksorcister foretog en form for psykoterapi under deres bestr�belse p� at uddrive d�moner og onde �nder.

Det blev et vendepunkt i psykoterapiens historie, da �strigeren F.-A. Mesmer i slutningen af 1700-tallet - inspireret af eksorcisten J. J. Gassner - foretog helbredelser ved hj�lp af Amagnetiske strygninger@. At helbredelse hos ham skete gennem et provokeret anfald, viser sl�gtskabet med den egentlige eksorcisme, mens hans teori p� den anden side var rent naturvidenskabelig - og fuldst�ndig fejlagtig. Han mente, at han havde fundet et kosmisk magnetisk fluidum, som det gjaldt om at p�virke i dets kropslige fejlplaceringer, mens han rent faktisk foretog en form for hypnotisk behandling. Der er ingen tvivl om, at mange af hans patienter var hysterikere. Denne terapeutiske tradition blev dog til sidst forbudt p.g.a. mistanke om kvaksalveri (jvf. Chertok & Saussure 1973).

Den sygdoms- og terapiopfattelse, der l� til grund for eksorcismen, overlevede i andre skikkelser. Ikke blot m.h.t. de neurologiske lidelser florerede der fremdeles elementer af tidligere tiders overtro. Sygdom i mange skikkelser blev forst�et som Aet onde@, der skal ud - dvs. uddrives, og sygdoms�rsagen blev i hvert fald i sproget fastholdt som et satans v�rk, f.eks. i betegnelsen Ahekseskud@ (jvf. Mathiessen 1967 med talrige eksempler p� Askuddet@ som sygdoms�rsag). I ASnedronningen@ giver H. C. Andersen en billedlig fremstilling af, hvordan det onde kommer ind i sindet som en splint fra troldspejlet. At ondet i mange tilf�lde var et virkeligt fremmedlegeme (infektion, forgiftning) gjorde uddrivelsesmetaforen meget n�rliggende, men uddrivelsen var ogs� en n�rliggende mulighed, n�r ondet mentes at h�nge sammen med fornemmelser af et indre pres, et indre overtryk, og �reladningen var langt op i 1800-tallet blandt l�gernes mest benyttede v�rkt�jer over for mangfoldige lidelser (undertiden med en livstruende effekt, n�r kuren blev gentaget for ofte). At det indre pres kunne v�re af seksuel natur, var der mange f�r Freud, der havde givet udtryk for.

 

 

2. D�monologien og psykoanalysen

Den franske neurolog J.-M. Charcot spiller en vigtig historisk rolle som den, der i 1870erne og -80erne p�viste, hvordan hypnose og hysteri h�rer til det samme f�nomenomr�de, som Mesmer og hans elever et lille �rhundrede tidligere havde henf�rt til den dyriske magnetisme. I nogle af sine forel�sninger gik han desuden tilbage til eksorcismen, og han mente ved studiet af kildeskrifterne at kunne p�vise, at heksene i mange tilf�lde var hysterikere. En af hans elever, D�sir� Bourneville, redigerede en skriftserie (Biblioth�que Diabolique) om kirken og dens forhold til dj�vlebes�ttelser, og i denne serie kom Weyers De praestigiis daemonum i 1885 i en fransk overs�ttelse (Mora 1991). Det d�monologiske spiller ogs� en rolle i nogle af de Charcot-forel�sninger, Freud senere oversatte til tysk. Charcot var is�r en pion�r inden for symptombeskrivelse og diagnostik, mens han kun i mindre grad t�nkte p� at anvende hypnosen terapeutisk. Hans franske rival p� hypnosens felt, Hippolyte Bernheim, havde taget skridtet i retning af terapien, men i hans h�nder blev det til en mindre interessant suggestionsterapi. Det blev derfor Freud, der s�rgede for at videreformidle Charcots indsigter i retning af en egentlig psykoterapeutisk anvendelse. Uffe Hansen (1991) har p�vist, at ogs� vor landsmand scenehypnotis�ren Carl Hansen var med til at formidle den n�sten glemte viden - og m�ske navnlig tekniske kunnen - vedr�rende hypnosen frem til et stort interesseret publikum i 1870erne og -80erne, herunder Charcot og Freud, men Carl Hansens indsats l� ikke p� det terapeutiske omr�de.

Som man kan f� indtryk af i Alfred Lehmanns Overtro og Trolddom, hvis f�rste udgave udkom i fire bind i �rene 1893-96, var der i perioden en betydelig interesse for det overnaturlige. Mange seri�se forskere ledte f.eks. efter naturvidenskabelige beviser p� spiritistiske f�nomener. Det ber�mte engelske Society for Psychical Research havde spiritismen som hovedinteresse og var i �vrigt med til at bringe psykoanalysen til England. N�r d�monologien ogs� appellerede til Freud (jvf. Blond 1977), h�nger det givetvis sammen med dens fremstiling af en psykisk underverden, en natteverden, en verden fuld af undertrykte oppositionelle str�mninger, en verden fuld af sex, alt sammen brokker i det billede af det ubevidste, han tegnede p�. Hans utilsl�rede sympati for underverdenen ses bl.a. i det Virgil-citat, som han satte som motto for sin Dr�mmetydning: AM�gter jeg himmelen ej at r�re, jeg helvede v�kker@ (�neiden, VI. Sang). I anmeldelsen af en i �vrigt ligegyldig bog om dr�mmetydning fandt han det kun n�dvendigt at pr�cisere, at dr�mme s� sandelig ikke er styret af himlen, som det h�vdes, men af d�moner (Freud 1904b). Han kendte Goethes Faust som f� andre b�ger, citerede den uhyre flittigt og reflekterede vedblivende over Fausts forskrivelse til og pagt med dj�velen. S� sent som i afhandlingen om den endelige og uendelige analyse kaldte han selve metapsykologien for en heks, man kan tilkalde og sp�rge til r�ds, n�r man har teoretiske problemer (Freud 1937c, da. udg. s. 200-201).

I Wien delte Freud interessen for d�monologien med sin �ldre kollega Josef Breuer. Vi ved ikke, om Breuer eller Charcot var de f�rste til at inspirere Freud, for selv om Breuer angiveligt behandlede Anna O. 1880-82, alts� tre �r f�r Freuds studieophold i Paris, publicerede han f�rst historien i 1895 med de muligheder for begrebslige efterrationaliseringer, som det giver. Breuer beskrev Anna O.=s tilstand som en hysterisk personlighedsspaltning. Symptombilledet er en Jekyll & Hyde-agtig svingen mellem den gode og den Aslemme@ Anna. Den sidste er uopdragen, sk�lder ud, kaster puder efter folk og river knapperne af t�pper og linned (Freud & Breuer 1895, s. 22), og uden behandling var hun blevet til en hysterica af den ondartede slags, Agenstridig, ufremkommelig, ubehagelig, ondskabsfuld@ (ibid., s. 39).

 

Den fraspaltede psyke er hin d�mon, af hvilken den naive iagttagelse i gamle, overtroiske tider troede den syge besat. Det er rigtigt, at en for den syges v�gne personlighed fremmed �nd huserer i hende; blot er det ikke en virkelig fremmed �nd, men en del af hende selv. (ibid., s. 203).

 

Hysterien sammenlignes alts� med en dj�vlebes�ttelse, ligesom dj�vlebes�ttelserne forklares som udslag af hysteri. B�de Breuer og Freud arbejdede med terapeutiske metoder, der har lighedstr�k med eksorcismen, f.eks. troen p�, at gennemlevelsen af en krise virkede helbredende, idet indre sp�ndinger blev afreageret. Breuers s�kaldte katarsisterapi placerer sig p� gr�nsen mellem afreageringsterapi og taleterapi, da han erfarede, hvordan det at Atale ud@ havde en rensende og lindrende effekt p� patienten.

Freud trak ligesom Breuer i en r�kke sammenh�nge p� analogien mellem hekse og hysterikere:

 

En kvindelig hysteriker har i vor tid v�ret n�sten lige s� sikker p� at blive behandlet som simulant, som hun i tidligere �rhundreder har v�ret p� at blive bed�mt og ford�mt som heks eller besat. (Freud 1956a [1886], s. 40; jvf. ogs� Freud 1893f, s. 31).

 

Ved formuleringen af den tidlige hysteriteori lagde Freud v�gt p� traumet i sin bestemmelse af sygdoms�rsagerne:

 

Vi kan alts� sige, at hysterikeren lider af ufuldst�ndigt afreagerede psykiske traumer. (Freud 1893h, s. 23).

 

Senere pr�ciserede han virkningen som stammende fra indtr�ngende fremmedlegemer:

 

Vi m� ... h�vde, at det psykiske traume, respektive erindringen herom, virker p� samme m�de som et fremmedlegeme, der endnu lang tid efter sin indtr�ngen m� g�lde som aktuelt virkende agens ... (Freud & Breuer1895d, s. 85).

 

I to af Fliess-brevene fra januar 1897 forbandt Freud denne teori med sine nu uddybede studier i hekseprocesser:

 

Kan du huske, at jeg altid har sagt, at middelalderens teori ... om bes�ttelse er identisk med vor teori om fremmedlegemer og bevidsthedsspaltning? (Freud 1985c, s. 237).

 

Der foretages alts� en ligestilling mellem traumet, fremmedlegemet (der siden hos Klein bliver til det onde objekt, jvf. afsnit 5) og den indre bes�ttende d�mon. Endnu kun famlende opfatter Freud en sammenh�ng mellem de perverse heksej�gere og de hysteriske hekse, nemlig at de psykisk har r�dder i den samme type erindringer om perverse lege og seksuel misbrug i barndommen. De i f�llesskab udviklede fantasier om heksenes seksuelle omgang med dj�velen og de r�dselsv�kkende heksesabbatter er alt sammen stof fra den infantile seksualitet, der er blevet fikseret og sygeliggjort gennem traumer. Freud n�vner, at han har bestilt Malleus maleficarum og vil studere den flittigt, men han refererer aldrig siden til den, s� vi ved ikke, om han har gjort det. Han troede p� dette tidspunkt p� en realitet bag fantasierne i form af en urgammel dj�vlereligion, hvis seksualkult lever videre som hemmelige ritualer blandt heksene, og man forbl�ffes umiddelbart, n�r han tilf�jer, at han derfor Abegriber hekseb�dlernes strenge terapi@ (ibid., s. 240).

Trods denne ironisk-kyniske attitude kan der ikke v�re tvivl om Freuds kritiske syn p� hekseforf�lgelserne. I besvarelsen af en foresp�rgsel om at opregne sine ti yndlingsb�ger overvejer han - inden han tr�ffer sit valg - forskellige genrer og anf�rer, at hvis det drejede sig om videnskabelige b�ger, ville Kopernikus, Weyer og Darwin komme p� tale (Freud 1906f, s. 663). Hvis han aldrig fik l�st Malleus maleficarum (p� latin), har han givetvis studeret Weyers De praestigiis daemonum (p� fransk), for s� vidt den udkom samme �r, som han studerede hos Charcot (jvf. ovenfor). Han n�vnte aldrig Weyer igen, men det er v�rd at bem�rke, at han siden indsatte sig selv ved siden af Kopernikus og Darwin for at understrege deres f�lles kr�nkelse af den menneskelige narcissisme og f�lles bidrag til decentrering af det teocentriske verdensbillede (Freud 1917a, s. 7-9). Dette kan g�lde som en indirekte identifikation med og vedkendelse af et sl�gtskab med Weyer og hans fors�g p� at demaskere dj�velen.

I artiklen om karakter og analerotik tolker Freud dj�velen som Apersonifikationen af det fortr�ngte ubevidste driftsliv@ (Freud 1908b, s. 28-29). �ret efter - i januar 1909 - s�ttes Gustav Roskoffs bog om dj�velens historie p� programmet i Wiens psykoanalytiske selskab (Nunberg & Federn 1977, s. 107-13), og i diskussionen er der stort set enighed om Freuds grundantagelse, at dj�velen symboliserer den fortr�ngte seksualitet. Historisk skifter han karakter sammen med holdningen til seksualiteten fra muntre satyrer til selve inkarnationen af det onde. Ud over at han besidder en r�kke seksuelle tr�k, der dels afspejler infantile perversioner, dels er gjort afskyv�kkende som f�lge af fortr�ngningens affektforvandling, kan han ogs� have v�ret et middel til at fremme seksualfortr�ngningen. Freud s�tter selv dette i forbindelse med den eksplosive epidemiske udbredelse af syfilis startende henimod �r 1500 (jvf. ovenfor). At d�d og seksualitet har f�et et associativt bindeled gennem k�nssygdommene har Freud fundet beviser p� i flere analyser, herunder i hans egen ber�mte forglemmelse af navnet Signorelli, der if�lge hans analyse skyldtes fortr�ngte tanker om Ad�d og seksualitet@. P� Signorellis fresker i domkirken i Orvieto er gr�nlige dj�vle ved at plage n�gne m�nd og kvinder i helvede, s� det minder om et orgie i en S/M-forening. Ligesom dj�velen er en smitteb�rer og smittespreder, er den seksuelle udnyttelse, der ofte fantaseres om af paranoikere, forbundet med udsugelse af livskraft etc. Ogs� vampyrlegenden

Forskrivelsen til dj�velen er temaet i Freuds AEn dj�vleneurose fra det 17. �rhundrede@ (1923d). Anledningen til dette arbejde er, at direkt�ren for et arkiv i Wien forelagde Freud et gammelt manuskript fra omkring �r 1700 for at bede om r�d m.h.t. forst�elsen af det psykopatologiske indhold. Dokumenterne drejer sig om maleren Christoph Haizmann, der i 1677 angiveligt fik foretaget en oph�velse af en tidligere indg�et pagt med dj�velen p� klosteret i Mariazell. Freuds analyse bringer for s� vidt ikke meget nyt, men han siger nu helt eksplicit, at tidligere tiders neuroser ofte optr�der i d�monologisk kl�dedragt:

 

For os er d�monerne onde, forkastede �nsker, derivater af afviste, fortr�ngte driftsimpulser. Vi afviser blot den projektion p� omverdenen, som middelalderen foretog med disse psykiske v�sener; vi lader dem v�re opst�et i det indre liv hos de syge, hvor de huserer. (Freud 1923d, da. udg. s. 143).

 

Modsat tidligere g�r Freud som konsekvens af den udbyggede jegpsykologi nu ogs� ind p� den tankegang, at dj�velen kan v�re en faderrepr�sentant i et primitivt overjeg. I den religi�se t�nkning er den alm�gtige urfader blevet spaltet i Gud og dj�vel, idet den plagsomme f�lelsesm�ssige ambivalens er blevet neutraliseret gennem udspaltning i noget godt og noget ondt. I den normale udvikling integreres disse egenskaber i overjeget, men hos sygehistoriens paranoide hovedperson er den ambivalente og homoseksuelle binding til den virkelige, netop afd�de fader, der ikke mere kan s�rge for s�nnen, ikke blevet afl�st af et integreret overjeg som �dipuskompleksets arvtager i psyken, men videref�rt i fantasien om kontraktligt at tjene dj�velen, der ligesom faderen omfattes med noget blandede f�lelser. Ved munkenes hj�lp f�r Haizmann oph�vet sine kontrakter med den for s� vidt ikke uvenlige dj�vel, hvorefter han i stedet binder sig til Gud. Som Freud p�peger, er Guds fortrin is�r, at han kan skaffe Haizmann livsvarig fors�rgelse i klosteret, s� han i ro og mag kan nedskrive sin beretning om dj�velen, som han desuden er i stand til at fremstille detaljeret i otte malerier. Freud staver i �vrigt navnet Haitzmann, men fornyede studier af manuskriptet har godtgjort, at Haizmann er den korrekte stavem�de, jvf. Ida Macalpine and Richard A. Hunter: Schizophrenia, 1677. A Psychiatric Study of an Illustrated Autobiographical Record of Demoniacal Possession (London, W. Dawson, 1956). Heri er Haizmanns otte malerier af dj�velen gengivet i farver. Malerierne kan ogs� ses p� www.haizmann.com.

Vi skal i de f�lgende afsnit se, hvordan Freuds refleksioner over dj�velen f�rte ham til ikke �n, men to forskellige teorier om det onde, hvor den f�rste repr�senterer hans fors�g p� at fremstille barnets moraludvikling ved hj�lp af begreber som �dipuskompleks og overjeg, mens den anden omhandler den d�moniske form for ondskab, der truer med at tilintetg�re individet indefra.

 

 

3. Det onde domesticeret under lystprincippet

I de f�rste �rtier af 1900-tallet udviklede og forfinede Freud den model, if�lge hvilken det onde er den fortr�ngte seksualitet. Freud mente naturligvis ikke selv, at seksualiteten kan identificeres med det onde, men denne kulturelt bestemte identifikation er en f�lge af den affektforvandling, hvor noget oprindeligt lystbetonet gennem opdragelsen forbindes med ulyst og derfor fortr�nges. N�r det fortr�ngte vender tilbage, virker det derfor truende og forbindes i fantasien med forf�lgende dj�vle, trolde, vampyrer og onde �nder. Ogs� fadermords�nskerne i �dipuskomplekset udspringer af den frustrerede seksualitet (det �dipale jalousihad tilh�rer den type aggression, der siden med en generalisering blev betegnet som frustrationsaggressivitet), og de fleste af myteverdenens onde uhyrer tolkes f�lgelig som fadersymboler, i sj�ldnere tilf�lde som modersymboler.

Freuds overvejelser over narcissismen og det rensede lystjeg er eksemplariske i den klarhed, hvormed de fremstiller den tidlige affektpolaritet og dens betydning for barnets oplevelse af omgivelserne (Freud 1914c): Lystjeget introjicerer if�lge lystprincippet alt, hvad der godt, og st�der alt det d�rlige fra sig, hvorved en psykisk polarisering svarende til himmel og helvede opst�r, men med himlen som den dominerende faktor, en slags paradisisk tilstand f�r syndefaldet, hvor lystprincippet er oph�vet til grundlov. At helvede hele tiden henter n�ring fra den stadige projektion og udelukkelse af det ulystbetonede, siger noget om, at det ikke er en holdbar situation. Det ulystbetonede tr�nger sig p� som en del af realiteternes verden uden for paradisets porte og fremtvinger en modifikation af lystprincippet til realitetsprincip. Med den udbyggede teori om �dipuskomplekset fuldendes denne tanker�kke, idet de indre libidin�se og aggressive impulser spejles i overmagten og fremtvinger internaliseringen af lovens repr�sentanter i skikkelse af overjeget. Narcissismens pr�ambivalente polarisering af godt og ondt konvergerer henimod �dipuskompleksets ambivalente f�lelsesbindinger for sluttelig at integreres til en funktionel helhed i overjegets postambivalente affektkerne, hvorfra domme om godt og ondt herefter udg�r. Jeg skal ikke bruge yderligere plads p� denne formentlig velkendte del af teorihistorien, jvf. mine tidligere fors�g p� en systematisk fremstilling heraf (Andkj�r Olsen 1984, 1985 og 1988).

I denne serie af overvejelser g�r Freud altid opm�rksom p�, at vurderingen af, hvad der er godt og ondt, ikke oprindelig ligger dybt i barnet, men p�tvinges det udefra. Barnet besidder i kraft af lystprincippet evnen til at skelne mellem lyst og ulyst og handle derefter, men det er for�ldrene, der gennem opdragelsen bestemmer, hvad der skal associeres med henholdsvis lyst og ulyst og f�lgelig vurderes som godt og ondt.

I den f�rste af Freuds afhandlinger om krigen (1915b) h�vdes det, at de impulser, der ligger til grund for menneskelig handlen, i sig selv hverken er gode eller onde. Ikke blot er det et sp�rgsm�l om vurderingen i et givet samfund, hvordan bestemte handlinger klassificeres, men impulserne som s�dan finder heller ikke selv n�dvendigvis det udtryk, de synes forudbestemt til. Hvad drifterne bliver til, afh�nger af deres Ask�bner@, f.eks. reaktionsdannelsen, der kan omskabe en sadistisk impuls til medf�lelse og medlidenhed. Freud er endda ved at p�st�, at b�rns morderiske impulser er selve foruds�tningen for deres tilegnelse af gode egenskaber (1915b, s. 42).

Heller ikke i Kulturens byrde (1930a) fraviger han det synspunkt, at det er reaktionen p� driftsimpulsernes handlingstilskyndelser, der definerer dem som gode eller onde (dvs. tilladte eller forbudte). Ytringer af seksualdriften kan s�ledes ford�mmes som onde, mens ytringer af d�dsdriften kan hyldes som gode.

 

En oprindelig, s� at sige naturlig evne til at skelne mellem godt og ondt m� man have lov til at afvise. Det onde er slet ikke altid noget, der er skadeligt eller farligt for jeg'et, men kan tv�rtimod v�re noget, der er �nskeligt for det og vil berede det forn�jelse. Dette viser, at der g�r sig fremmed indflydelse g�ldende; det er denne, der bestemmer, hvad der skal betragtes som godt og ondt. Da menneskets egen fornemmelse ikke ville have f�rt det ind p� den samme vej, m� det have et motiv til at underkaste sig denne fremmede indflydelse. Dette motiv er let at opdage, n�r man t�nker p� menneskets hj�lpel�shed og afh�ngighed af andre, og det kan bedst betegnes som angst for k�rlighedstab. Mister mennesket k�rligheden hos den anden, som det er afh�ngig af, s� mister det ogs� beskyttelsen mod mangfoldige farer, og det uds�tter sig frem for alt for faren for, at denne overm�gtige anden viser det sin overlegenhed i form af afstraffelse. Det onde er alts� oprindelig det, for hviIket man trues med k�rlighedstab; det er af angst for dette tab, man er n�dt til at undg� det. (ibid., s. 74-75).

 

Freud forestiller sig de sygdomsfremkaldende strukturer som uintegrerede brudstykker af �dipuskomplekset, der via for�ldrenes repressalier har aff�dt forsvarsmekanismer, der holder dem p� plads. N�r Freud inden for rammerne af denne tankegang fastholdt, at det onde skal ud, t�nkte han ikke p�, at terapien skal slippe incest- eller fadermordimpulser l�s, for det er forsvarsmekanismerne, der g�r de primitive og uintegrerede impulser onde, og som derfor er ondets virkelige rod, der skal rammes gennem analysen. Ogs� traumerne og de heraf aff�dte angstpotentialer, der i den gamle teori f�r �rhundredskiftet figurerede som uintegrerede fremmedlegemer i psyken, indtr�der nu p� samme side i konflikten som forsvarsmekanismerne. Herved har Freud i virkeligheden h�vdet, at det oprindeligt gode (den narcissistiske almagt) er det, der ender med at blive ford�mt som ondt, og at det oprindeligt onde (det udst�dte, det fremmede, det traumatiske) gennem sin alliance med den samfundsm�ssige overmagt omdefineres til at v�re b�rer af det gode = Loven, ligesom n�r inkvisitorer og heksej�gere h�vder, at de repr�senterer Gud i deres ford�mmelse af den dj�velske seksualitet.

 

 

4. Det d�monisk onde hinsides lystprincippet

Det, der l�nge manglede i Freuds teori og aldrig blev fuldt indarbejdet, var den modsatte fordeling af rollerne, hvor det oprindeligt onde forbliver ondt, forbliver liggende som en uintegreret og uudviklet kerne i personligheden overlejret af jegstrukturer med en overv�gt af Agode@ egenskaber, eller billedligt talt, hvor d�monerne faktisk repr�senterer det onde, og hvor heksej�gerne deres metoder til trods i det mindste har stillet sig p� det godes side i konflikten, jvf. Freuds udsagn i Fliess-brevet om, at han forst�r heksej�gernes Astrenge terapi@.

Efter Freuds og Breuers tematisering af traumet som et fremmedlegeme i psyken og en bes�ttelse af d�moner i 1890erne (jvf. afsnit 2), dukkede der en anden type d�moner op i Totem og tabu (1912-13a). Det var simple projektioner h�rende til naturfolkenes animistiske overtro, hvor ting i omverdenen till�gges �ndelige egenskaber. Naturen indeholder en blanding af gode og onde �nder svarende til den projicerendes forventningshorisont. Projektionen g�r dem i nogle tilf�lde mere h�ndterlige, mens de i andre tilf�lde n�rmest bliver mere d�moniske, n�r der samtidig sker et realitetstab. En indre og en ydre bes�ttelse har i dette tilf�lde samme karakter.

I ADet uhyggelige@ (Freud 1919h) omtaler Freud dobbeltg�ngermotivet, som sk�nlitteraturen er rig p�. Ogs� her er det onde kommet ud gennem projektion, men p� en s�dan m�de, at det vedbliver med at true subjektets eksistens. Subjektet har foretaget en s� radikal projektion af sig selv ud p� sine omgivelser, at det bogstaveligt talt er blevet sin egen onde �nd. Dobbeltg�ngeren inkarnerer en fraspaltet d�monisk side af subjektet selv. Det samme g�lder i mange litter�re tekster spejlbilledet og portr�ttet. Fordoblingen tr�kker sj�len ud af legemet, s� kun en amputeret og d�dsm�rket sj�l bliver tilbage. Motivet kan i en anden variant findes i den m�de, hvorp� Faust solgte sin sj�l til dj�velen, og i visse science fiction-historier f�r man et lignende indtryk, n�r den kopierede original mister sin sj�l til klonen.

Fordoblingen er ogs� formlen for gentagelsen, genkomsten af det samme. Den type gentagelser, der finder sted uden subjektets viden og kontrol, henf�rer Freud til den s�kaldte gentagelsestvang, der Aforlener visse sider af sj�lelivet med en d�monisk karakter@ (1919h, da. udg. s. 39), og han konstaterer, at der tilsyneladende er overnaturlige kr�fter p� spil, hvilket igen svarer til folkelig sygdomstro omkring sindssygdomme:

 

I middelalderen tilskrev man meget konsekvent og psykologisk n�sten korrekt alle disse sygdomsytringer virkningen af d�moner. (Freud 1919h, da. udg. s. 45).

 

I AHinsides lystprincippet@ (1920g) tager Freud gentagelsesf�nomenet op til en mere nuanceret unders�gelse, og han pointerer, at gentagelser ikke undrer nogen, s� l�nge de adlyder lystprincippet. Gentagelse er selve driftens natur, og de fleste af livets rutiner er i en vis forstand gentagelser. Men der findes desuden en gentagelsestvang, der virker hinsides lystprincippet, og det er den, der nu flere gange kaldes d�monisk (1920g, da. udg. s. 32 og s. 43-44). Som eksempler p� denne gentagelsestvang n�vner Freud personer, der har v�ret udsat for en alvorlig ulykke, og som i dr�mme vedblivende vender tilbage til situationen, selv om det bestemt havde v�ret bedre for dem at glemme den (ulykkesneurotikeren). Desuden er der personer underlagt Ask�bnetvangen@, hvor de samme voldsomme begivenheder tilsyneladende vedbliver at gentage sig i deres liv, uden at de selv er skyld i det. Endelig er der de neurotiske patienter, der udviser den s�kaldt negative terapeutiske reaktion, idet de n�gter at tage ved l�re af behandlingen og i stedet s� at sige h�nger fast i negative m�nstre stammende fra barndommen, men nu overf�rt p� analytikeren, der trods al sin indsigt og kunnen bliver en passiv medakt�r i dette spil. Hvad der gentages er her groft sagt barndomstraumer, som de p�g�ldende patienter ikke kan ryste af sig. Uanset hvor megen indsigt de bibringes i lidelsens natur, foretr�kker de lidelsen frem for helbredelsen. Det kliniske grundproblem er den traumatiserede patient, der ikke vil helbredes, og som er i det ondes vold, dvs. som har forskrevet sig til eller identificeret sig med det onde.

Freuds tanker om traumernes betydning havde logisk bev�get sig fra traumer som det onde (et indre fremmedlegeme) til traumer som kilde til angstberedskabet, der repr�senterer - og i den integrerede psyke kan levere en korrekt afl�sning af - ydre farer. Angstberedskabet adlyder her lystprincippet og har en adaptiv funktion i forhold til yderverdenen. Uanset at dette r�sonnement kan se besn�rende rigtigt ud p� papiret, efterlod det ul�ste problemer i den terapeutiske praksis. Analyserne blev l�ngere og l�ngere, idet det onde - trods en �get v�gtning af f�lelsesm�ssig gennemlevelse af traumer og fantasier - viste sig stadig vanskeligere at f� ud. Som supplement til sit begreb om fortr�ngningen var Freud n�dsaget til at skabe begrebet om modstanden som summen af de kr�fter, der modvirker helbredelse, og som i deres m�rkelige up�virkelighed ofte f�r en d�monisk karakter. Modstanden er m�ske nok en begrebsm�ssig joker i Freuds teoretiske overvejelser, men den kan under ingen omst�ndigheder reduceres til at v�re en nyopdaget effekt af forsvaret, der jo netop adlyder lystprincippet.

Det er velkendt, at Freud endte med at indf�re d�dsdriften som fors�gsvis forklaring p� det, han tidligere havde forklaret som udslag af traumer. For at forst�, hvordan han kunne komme fra traumer til drifter, m� man huske p�, at han p� grundlag af rekapitulationshypotesen temmelig frit lod tanken springe mellem den ontogenetiske og den fylogenetiske dimension. Han antog (ideer udviklet sammen med Ferenczi), at store fylogenetiske traumer i form af klimatiske katastrofer (havenes tilbagetr�kning, istiderne) med mellemrum har �ndret livsvilk�rene dramatisk for de eksisterende organismer og tvunget dem til tilpasning og udvikling mod h�jere og mere levedygtige organisationer. Dette har imidlertid hver gang efterladt en erindring om s�vel som en drift mod at vende tilbage til den tidligere tilstandsform, et opr�r mod tilpasningskravet, som det ville have v�ret den sikre d�d at realisere fuldt ud. Det er s�danne regressive tendenser i organismen opst�et ud fra fylogenetiske traumer, Freud s�gte at samle i sin teori om d�dsdriften.

Hvad man end synes om d�dsdriftsteorien, kunne problemet omkring traumernes betydning ikke slet og ret tackles ved at genoptage traume- og katarsisteorien fra 1890erne. Freud kunne udm�rket se svaghederne i Ranks (1924) og Ferenczis (1924) stort opsl�ede traumeteorier i 1920erne, og Ferenczis radikalisering af den terapeutiske teknik med genoptagelse af katarsisteknikken - den s�kaldte neokatarsis - viste sig ogs� problematisk ved sit brud p� de terapeutiske grundregler, selv om den for s� vidt harmonerede godt med ideen om en traumatisk �tiologi (Ferenczi 1930). Hvad enten traumet har en fylo- eller ontogenetisk oprindelse, har det infiltreret personligheden i en s�dan grad, at det hverken kan afhj�lpes gennem fokal s�rbehandling eller afreagering. N�r Freud hellere ville operere med en drift end med et traume i sin teori, m� det h�nge sammen med, at den konstaterede permanente eftervirkning af enkeltst�ende traumatiske oplevelser er bedre i overensstemmelse med driftsbegrebet. Uanset om d�dsdriften v�kkes af eller m�ske ligefrem skabes af traumet, mente Freud, at f�nomenet lod sig forst� ud fra de samme dynamiske principper, han tidligere med held havde udledt af seksualdriftens funktionsm�de. Traumet kr�ver sin ret til at pr�ge personligheden og kan kun bemestres gennem integration. Det ultimative drama vil s� vise, om det bliver en integration p� livs- eller d�dsdriftens pr�misser.

Freuds spekulationer omkring d�dsdriften var dog heller ikke uden problemer. Den gentagelsestvang, der if�lge Freuds hypotese udtrykker d�dsdriften, virker if�lge hans hypotese i retning af at genoprette en tidligere og mere primitiv tilstand, der i sidste instans skulle v�re identisk med den sp�ndingsl�se tilstand i den uorganiske materie f�r livets opst�et. Blandt Freuds foruds�tninger for denne tankegang finder man et bredt spektrum af ideer, som langt fra lader sig forene til en samlet teori: Helmholtz= entropilov om universets varmed�d, Fechners teori om b�lgebev�gelser, von Hartmanns teori om det ubevidste som summen af naturens periodisk gentagne processer fra planeternes bev�gelser til �lens vandring, Fliess= periodeteori og m�ske ogs� Nietzsches tanker om gentagelsen. Der er ikke noget p�tr�ngende behov for at f� bestemt alle de fysisk-mekaniske love, der er virksomme i organismen, n�r det egentligt g�defulde er, hvad der hos nogle personer tilsyneladende s�tter lystprincippet ud af funktion.

I overvejelserne over d�dsdriften og det onde skal man ikke blot standse ved den simpleste l�sning, at d�dsdriften er ond, fordi den s�ger d�den, mens livsdriften er god, fordi den s�ger livet. Hvis man overhovedet accepterer Freuds konstruktion, m� man samtidig medgive ham, at d�dsdriften i mange tilf�lde leverer den kraft, livsdriften skal bruge for at n� sine m�l, mens livsdriften i skikkelse af seksualdriften i andre tilf�lde tilstr�ber en s� drastisk vej til sp�ndingsreduktion, at det n�rmer sig billedet af d�den, hvis det ikke direkte uds�tter individet for livsfare. Dette paradoks mellem de to driftsgrupper kan og skal ikke slet og ret elimineres, hvad Jean Laplanche s� glimrende har gjort opm�rksom p� (Laplanche 1970), og det siger noget om, at d�dsdriftsteorien snarere end at v�re en definitiv teoretisk landvinding er en p�mindelse om en r�kke ul�ste problemer.

Man kan naturligvis anskue hele dette teoretiske kompleks ideologikritisk, som Eric Danielsen g�r: AFreuds antropologisering af aggressionsdriften er i realiteten et af de mest frast�dende affaldsprodukter af den psykoanalytiske teori.@ (Danielsen 1978, s. 34). Men s� afsk�rer man sig samtidig fra at finde ud af, hvad Freud egentlig var p� sporet af. Det er en udbredt forenkling, at psykoanalysen med d�dsdriften s�ger at give en entydig driftsm�ssig forklaring p� det ondes manifestationer, og at d�dsdriften skulle v�re en s�rlig h�rdnakket og bestialsk variant af aggressionsdriften. Bestialske forbrydelser er aldrig s�gt forklaret som rene manifestationer af aggressions- eller d�dsdriften, og der er ingen entydig sammenh�ng mellem den formodede styrke af d�ds- eller aggressionsdriften og omfanget af de forbrydelser, den formodes at afstedkomme. N�r forbrydelser f.eks. lader sig f�re tilbage til psykopati eller paranoia, har den tilgrundliggende psykodynamik at g�re med et forsvar for et gode eller en reaktion p� tabet af et gode. Den ret udbredte besk�ftigelse med kriminologi inden for mellemkrigs�renes psykoanalyse forsvarede i reglen det synspunkt, at forbrydelsen udspringer af paranoide vrangbilleder af en ond forf�lger, der skal bek�mpes, eller af et underliggende strafbehov knyttet til et primitivt overjeg.

Det, jeg med endnu et hj�lpebegreb har kaldt det d�monisk onde, er processer, der er up�virkelige af lystprincippet, og som ikke er afledt af lystprincippet. Jeg tager det frem her, fordi ogs� d�monologien indgik som kildemateriale bag Freuds opstilling af d�dsdriftsteorien. Hekseteologerne havde ret i deres fornemmelse af, at dj�velen er andet og mere end en falden engel. Han er indbegrebet af en grum og farlig underverden. De d�moner, der har f�et magt over traumatiserede patienter, tr�kker dem ikke blot henimod adf�rdsm�nstre, der hverken p� kortere eller l�ngere sigt er til nogen forn�jelse eller gavn. De afsl�rer ogs� en underverdenen, der virker eroderende ind p� alle antropomorfe - menneskelignende - tr�k. Freuds tankegang omkring den m�rkelige kortslutning af organismens livsbane henimod d�den synes at v�re den, at n�r traumatiseringen gennembryder det pirringsskjold, der beskytter organismen mod voldsomme ydre p�virkninger, regrederer den som forsvar til en dybereliggende funktionsm�de, der er uhyggelig og d�monisk, fordi den er fremmed for alle kendte psykologiske mekanismer, f�rst og fremmest lystprincippet. Freud havde en fornemmelse af, at forklaringen skulle s�ges inden for fysisk-biologiske lovm�ssigheder, der ikke er konforme med den bevidsthedspsykologiske overbygning, evolutionen havde bragt med sig. Det er med Freuds formulering, som om hjernens lyst-ulystcenter er narkotiseret, s� det ikke kan afl�se angstsignalerne korrekt og derfor ikke gribe ind i processer, der normalt ville v�re blevet h�mmet (1926d). Traumet har sl�et angstberedskabets korrekte funktionsm�de i stykker og overlader dermed organismen til en mere primitiv styring.

Ligesom for den narcissistiske spejlings vedkommende h�nger det d�moniske i d�dsdriften b�de fylo- og ontogenetisk sammen med dens manglende evne til at finde et objekt eller til at vedkende sig et objekt. Kan den kun finde subjektet selv som objekt, bliver den d�monisk. Vendes den derimod udad, bliver den til en aggressionsdrift i s�dvanlig forstand og adlyder her lystprincippet, hvorfor den f�lgelig m� gennemg� de allerede kendte socialiserende processer i retning af realitetsprincippet og overjeget. Der er intet i aggressionsdriften som s�dan, der strider mod lystprincippet. Det kan v�re en h�jst funktionel st�rrelse i det psykiske liv, som Konrad Lorenz senere har argumenteret for i Det s�kaldt onde (Lorenz 1965). Freuds tanker om udadvendingen som et resultat af er Adriftsblanding@, der tvinger d�dsdrifterne til at deltage i livsdrifternes projekt, er igen et stykke ren spekulation, der m�ske alligevel rummer en rationel kerne: ethvert objekt virker som en trussel mod den narcissistiske organisation af d�dsdriften og m� f�lgelig elimineres, n�r det st�r i vejen for den selvdestruktive livsbane, som d�dsdriften afstikker. Den primitive gr�dighed og misundelse, som Melanie Klein ser som d�dsdriftens tidligste udtryk (jvf. n�ste afsnit), repr�senterer fors�g p� at genetablere en psykisk ligev�gt, hvor det gode ikke eksisterer, men tvinger samtidig den rudiment�re psyke til at tage objektets eksistens i betragtning som noget, der skal �del�gges, og derved er der banet vej for d�dsdriftens accept af objektets eksistens.

 

 

5. Det onde objekt

Melanie Klein, der almindeligvis betragtes som en af de mest eklatante tilh�ngere af d�dsdriftsteorien i den efterfreud=ske �ra, mente som Freud, at d�dsdriften g�r st�rre skade i det indre end i det ydre, og at det derfor er en hovedopgave for s�vel p�dagogik som terapi at hj�lpe den til at finde et ydre udtryk gennem et reelt objekt. Klein var mindre bange end andre psykoanalytikere for at operere med det onde som en prim�r agent, og hun gik videre end Freud med polariseringen mellem godt og ondt, som hun oph�vede til en grundl�ggende polaritet mellem gode og onde psykiske objekter. Hvor Freud og Abraham n�ede ned under ambivalensen til pr�ambivalensen som forklaring p� den primitive psyke, gik Klein endnu et skridt l�ngere tilbage til en tilstand, hvor den pr�ambivalente splitting er en ustabil dannelse, fordi det projicerede onde ikke lader sig holde ude, men hjems�ger den primitive psyke med en paranoid-skizoid grundstruktur til f�lge. Dette er igen en tilstand hinsides lystprincippet, men nu tildelt en langt mere almen status end den h�ndfuld af specialtilf�lde, Freud placerede under denne overskrift. I Kleins version af narcissismen lykkes projektionen af de onde objekter ikke, enten fordi det onde ikke i tilstr�kkelig grad kommer ud, eller ogs� fordi det reintrojiceres i samme bev�gelse som det projiceres efter en primitiv geng�ldelsens logik (lex talionis). Det indre onde objekt er en realitet og en konstant trussel mod jeget, der kan reagere med forn�gtelse, skizoide spaltninger og projektioner eller i ekstreme tilf�lde evakuering af det gode fra billedet af ens egen krop til en mere sikker ydre lokalitet. Det ondes logik f�lger vampyrmyten, at hvis man er blevet bidt af det onde, bliver man selv ond, og det er p� sin vis den samme logik, heksej�gerne uddrog af deres erfaringer med heksef�nomenet.

Kleins terapi sigter mod at f� det onde ud ved at g�re det synligt i den ydre verden. En del af det terapeutiske arbejde best�r i at f� patienten til at skabe h�ndgribelige ydre billeder af, hvad der foreg�r i det indre (Klein 1929 og 1930). Det er et fremskridt, hvis den indadrettede destruktivitet reelt eller i fantasien kan rettes udad, for s� kan der arbejdes med den. Oprindelig er der ganske vist ingen forskel p� det indre onde objekt og det ydre onde objekt. Barnet registrerer sin egen destruktivitet i billedet af en �delagt, skr�mmende og angribende objektverden. I den reelle interaktion mellem moder og barn kan moderen imidlertid bidrage til at neutralisere de onde objekter, og den intersubjektive relation kan hun hj�lpe barnet med at tilf�je en symbolv�rdi til objekterne. Ligesom barnet l�rer, at billedet af et uhyre ikke er n�r s� farligt som er rigtigt uhyre, bliver det generelt i stand til at bruge symbolerne som en buffer mellem sig truede jeg og sine indre onde objekter. I legeterapien fors�ger barnet selv at reparere det massakrerede leget�j, ligesom det i personlighedsudviklingen kan erfare sine reparative evner over for fantasibilledet af moderens �delagte krop, f.eks. ved at give hende gaver. I lighed med Freuds opfattelse bliver d�dsdriften f�rst for alvor farlig, hvis den ikke i tide finder vej til et symbolsk eller reelt udtryk i det sociale rum, hvor den er modtagelig for formning og �ben for udvikling.

Fairbairns tog i sine arbejder fra �rene under anden verdenskrig nogle af Kleins ideer op og radikaliserede dem, hvad der i efterkrigs�rene trak Klein med i den samme retning. Han fokuserede som Klein p� det onde objekt, men relaterede desuden problematikken til d�monologien p� en i vores sammenh�ng s�rligt interessant m�de. I sin artikel om de onde objekters fortr�ngning og tilbagevenden (1943) knyttede han direkte an til Freuds afhandling om dj�vleneurosen. Hans tankegang er, at det onde internaliserede objekt, der f.eks. repr�senterer en seksuel kr�nker, fortr�nges, hvorefter barnet reagerer med skamf�lelse p� det, fordi det oprindelig har identificeret sig med dette objekt:

 

Hvis barnets objekter pr�senterer sig for det som onde, f�ler det sig selv ondt, og det kan fastsl�s med samme grad af sandhed, at hvis et barn f�ler sig ondt, indeb�rer det, at det har onde objekter. Hvis barnet opf�rer sig ondt, g�lder den samme betragtning; og af den grund viser et kriminelt barn sig altid at have onde for�ldre (i hvert fald set fra barnets synsvinkel). [...] Det er umuligt for nogen at komme igennem barndommen uden at have onde objekter, der bliver internaliseret og fortr�ngt. (Fairnbairn 1943, s. 64).

 

Der er noget paradoksalt i, at et kriminelt barn hellere erkender, at det selv er ondt, end at for�ldrene er onde:

 

Et af dets motiver til at blive ondt er at g�re dets objekter Agode@. Ved at blive ondt p�tager det sig den byrde af ondskab, der synes at findes hos dets objekter. (ibid., s. 65).

 

De indre onde objekter er som en femte kolonne, der kr�ver iv�rks�ttelse af forsvar. Det umiddelbare forsvar er fortr�ngningen, men hertil kommer overjegets forsvar, skyldens forsvar eller det moralske forsvar, der muligg�res gennem internalisering af gode objekter. I kraftspillet mellem de indre onde og gode objekter kan jeget antage en betinget form for godhed eller ondskab, der ikke m� forveksles med ondskaben i dens ubetingede form, som h�nger sammen med identifikationen med det onde objekt.

 

Det er bedre at v�re synder i en verden styret af Gud end at leve i en verden styret af dj�velen. [...] I en verden styret af dj�velen kan individet m�ske undg� det onde, der ligger i at v�re synder, men det er ondt, fordi verden omkring det er ond. [...] Den eneste fremtidsudsigt er d�d og �del�ggelse. (ibid., s. 66-7).

 

Internaliseringen af de onde objekter sker i et fors�g p� at kontrollere dem, og fordi de er s� p�tr�ngende, at de ikke lader sig afvise.

 

Barnet er Abesat@ af de onde objekter, som om det var onde �nder. (ibid., s. 67).

 

Men frem for alt internaliserer det dem, fordi det beh�ver objekter. En mandlig patient dr�mmer, at han st�r ved siden af sin moder med en sk�l chokoladebudding p� bordet foran sig. Han er glubende sulten, men ved, at buddingen indeholder d�delig gift, s� han m� v�lge mellem at d� af sult og d� af forgiftning - og v�lger det sidste.

M�let for psykoterapien er at slippe de onde objekter l�s fra det ubevidste, men fors�g p� dette rejser en forst�elig modstand hos patienten, fordi det vil resultere i, at den omgivende verden vil blive befolket af r�dselsv�kkende dj�vle (ibid., s. 69). I en positiv overf�ringsrelation til terapeuten kan der ske det, at skyldf�lelsen lettes noget, mens fortr�ngningen af de indre onde objekter til geng�ld intensiveres. Behandlingen foreg�r p� to planer, der skal v�re i balance, ligesom hvis en h�jmesse i koret ledsages af en sort messe i krypten:

 

Det bliver evident, at psykoterapeuten er eksorcistens sande efterf�lger, og at han ikke blot besk�ftiger sig med Asyndernes forladelse@, men ogs� med Adj�vlenes uddrivelse@. (ibid., s. 70).

 

I sin kommentar til Freuds analyse af Haizmann (han citerer Freud for, at Ad�monerne er onde, forkastede �nsker, derivater af afviste, fortr�ngte driftsimpulser@) g�r Fairbairn det klart, at han ikke mener, at dj�velen repr�senterer den fortr�ngte seksualitet, men derimod det internaliserede onde objekt. Haizmann solgte netop ikke sin sj�l mod driftstilfredsstillelse, men for at f� en fader, hvor ond denne end m�tte v�re, siger Fairbairn.

Omdrejningspunktet i denne teori, der efterf�lgende g�res mere kompleks gennem sondring mellem to versioner af det onde objekt (det afvisende objekt og det ophidsende objekt), er, at jeget har en libidin�s binding til det onde objekt, idet libidoen er objekts�gende og ikke lysts�gende. Freuds overvejelser over, hvad der ligger hinsides lystprincippet, er s�ledes ikke relevante for Fairbairn, da han slet ikke anerkender lystprincippets betydning, ligesom overvejelser over d�dsdriften er overfl�dige, da han heller ikke anerkender drifternes betydning. Derimod anerkender han Freuds p�pegning af problemet med patientens modstand og negative terapeutiske reaktion, som han selv mener har udspringer af det indre onde objekt. Artiklen er skrevet under anden verdenskrig, og Fairbairn l�gger som Freud v�gt p� arbejdet med krigsneuroser og -psykoser, der altid rammer personer med et uafklaret forhold til det indre onde objekt og udl�ses enten ved m�det med ydre onde objekter eller tabet af ydre gode objekter.

 

>Hvad disse mennesker beh�ver, er ikke en psykoterapeut, men en evangelist=, thi fra et nationalt synspunkt er krigsneurosernes problem ikke s� meget et psykoterapeutisk problem som et problem, der ang�r gruppemoral. (ibid., s. 81).

Fairbairn tog aldrig den fulde konsekvens af sin beskrivelse af det onde objekt, fordi han aldrig ville fraskrive et nok s� traumatiseret barn det indre kompas, der tillader det at orientere sig mellem godt og ondt. Denne religi�st-romantiske indstilling hindrede ham muligvis i at se de sorteste dybder i den patologi, han besk�ftigede sig med, men kan til geng�ld som terapeut have gjort det muligt for ham at udholde sv�re tilf�lde uden at give op.

Det er vanskeligt at sige, hvor meget Klein indoptog fra Fairbairn, men hans afvisning af driftsteorien og herunder af d�dsdriften kan muligvis spores i hendes interesse for at s�tte psykologiske begreber p� de objektrelationer, hun henf�rte til d�dsdriften, nemlig gr�dighed og misundelse (jvf. Klein 1946 og 1957). Gr�digheden h�nger sammen med d�dsdriften, fordi den anvender sadisme (fors�g p� tilegnelse af det gode med det onde), og misundelsen, fordi den er destruktiv (det gode, jeg ikke kan f� del i, skal ikke have lov til at eksistere). Man genkender to af de syv d�dssynder, der igen er egenskaber, der traditionelt har v�ret tilskrevet dj�velens tilh�ngere, og som man i yderste konsekvens kunne f� tilfredsstillet ved at forskrive sig til dj�velen (de fem andre d�dssynder er hovmod, vrede, dovenskab, gerrighed og utugt). Man skal dog huske, at det hos Klein drejer sig om fantasiscenarier, s�ledes at �del�ggelsen s�vel som fantasien om geng�ldelsen udspiller sig over for indre objekter og f�rst sekund�rt f�r konsekvenser for barnets omgang med yderverdenens objekter, f.eks. n�r det med alle tegn p� afsky og angst vender sig fra det bryst, moderen tilbyder det.

M.h.t. sp�rgsm�let om en indre vs. ydre (traumatisk) forklaring, v�lger Klein fremdeles at interessere sig for den f�rste mulighed. Dj�vlebes�ttelsen er som arvesynden medf�dt. Selv om barnet har de bedste for�ldre i verden, er det ikke nogen garanti for, at det vil f� en let kamp mod de indre d�moner. P�dagogisk s�vel som terapeutisk henleder hun altid opm�rksomheden p� problemer at denne type, som hun regner med regelm�ssigt at m�de, men samtidig opstiller hun et righoldigt arsenal af modeller for, hvordan dette prim�re onde kan tackles gennem eksternalisering, symbolisering, integration, reparation og alt det, der h�rer den depressive position til.

I den danske psykoanalytiske offentlighed fik Kleins synsm�de st�tte fra en uventet kant, da psykiateren Erling Jacobsen i 1983 publicerede essaysamlingen Godt og ondt, hvor han udforsker nogle af de samme lag i personligheden, men med helt andre metoder, nemlig anvendelsen af LSD, jvf. min anmeldelse af bogen (Andkj�r Olsen 1985). Hvor det gode og det onde objekt er personlighedens byggesten hos Klein, s�ger Jacobsen at finde ned til de to affektreaktioner, der bestemmer, hvad der er godt og ondt. Det er affekter, der skabes i den basale objektrelation til moderen, og som betegnes den orale lyst og den orale ulyst. Der ligger ikke nogen driftsdualisme bag denne sondring, da det er det samme grundl�ggende behov, der udl�ser de to affekttyper:

 

Ingen, der har opleves disse tilstande [oral lyst og ulyst], kan v�re i tvivl om, at man her umiddelbart st�r over for henholdsvis det gode og det onde. (Jacobsen 1983, s. 113).

 

Den orale lyst kvalificeres i forhold til alle andre lystformer ved sin tidl�shed og gr�nsel�shed, hvorigennem den er kilde til almagtsf�lelser og religi�se oplevelser. Den h�nger snarere sammen med tilfredsstillelse af t�rst end af sult, og dens objekt er Aden gode m�lk@. Den knytter sig associativt sammen med Amoderens smil, hendes h�nder, stemme, pleje, opm�rksomhed og endda lyden af hendes fodtrin@ (ibid., s. 116). Kropsligt er den ikke blot forankret til munden, men desuden til Aden �verste del af ford�jelseskanalen og i h�j grad netop til den region, man kalder solar plexus, og som sender nervetr�de b�de til �ndedr�tsorganerne, maves�kken og k�nsorganerne@ (ibid., s. 117).

Den orale ulyst h�nger sammen med Aen art �ndelige smerter knyttet til indvoldene, en slags sorte affekter, der optr�der sammen med arketypiske billeder af bl�ksprutter, fangarme og slim@ (ibid., s. 118). Det er ikke som hos Klein noget sekund�rt, afledt af gr�dighed og en deraf opst�et paranoid angst. Der er snarere tale om den kvalme, der opst�r, n�r det allerede m�tte barn p�n�des mere m�lk. Det onde bryst og den onde og giftige m�lk kan ikke - som i Freuds model af det rensede lystjeg - holdes ude:

 

N�r den store magtf�lelse, Thymos, bliver sat ind mod den giftige m�lk, kan det f�re til, at man optager den i sig, og fra da af eksisterer ondskaben inden i �n. (ibid., s. 119).

 

Erling Jacobsen synes ikke at adskille sig v�sentligt fra eksisterende udviklingsteorier, n�r han beskriver moraludviklingen som en integration af den orale lyst og ulyst. Den for ham tidstypiske patologi best�r i en spaltning, hvor den orale lyst udvikles til narcissistiske storhedsforestillinger, mens den orale ulyst forbinder sig med kroppens muskelbaserede aggressivitet, der kan f�re til grusomhed.

 

 

6. Det d�monisk onde som det usymboliserede

Wilfred Bion (1962, 1965, 1967, 1970) havde et forslag til at l�se det intrikate metapsykologiske problem omkring Kleins psykiske objekter: hvorfor tale om objekter, n�r det tilsyneladende i mange tilf�lde drejer sig om forestillinger i s�dvanlig forstand? Bion opstillede et hierarki af niveauer, der angav den grad af psykisk bearbejdning, der var blevet modtagne impulser til del fra de mest primitive indtryk til de h�jest sammensatte videnskabelige begreber. Teorien er fremstillet i det referencesystem, han kaldte Nettet (the Grid), og som er gengivet i starten af alle hans b�ger. Den afg�rende gr�nse g�r ikke som i klassiske teorier mellem prim�r- og sekund�rprocesser eller mellem tings- og ordforestillinger. Det afg�rende er, om de tilstr�mmende impulser overhovedet nedf�ldes som psykiske elementer, eller de afvises. Den hypotetiske psykiske funktion, der varetager overs�ttelsen af impulser til psykiske elementer, kalder Bion for alfa-funktionen, og de producerede elementer for alfa-elementer. Man kunne ogs� sige, at alfa-funktionen s�tter labels p� impulserne, s� de kan klassificeres, genkendes og genfremkaldes i bevidstheden. De impulser, som alfa-funktionen ikke kan Aprocessere@ eller s�tte labels p�, kaldes beta-elementer. Det er beta-elementerne, der er psykiske objekter i egentlig forstand, mens alfa-elementerne svarer til primitive forestillinger, der ligger til grund for t�nkning.

Bion s�tter ikke direkte sin teori i relation til det onde, men det g�r Bion-eleven James S. Grotstein i en serie artikler fra 1979-91. I artiklerne om det onde og den d�moniske bes�ttelse (1979 og 1984) arbejder Grotstein videre med begreber fra Klein, Bion og Meltzer. Han skelner som kleinianerne mellem en grundl�ggende spaltning mellem noget godt og ondt i personligheden, gud og dj�velen, og konstaterer, at det n�sten altid er let at finde teologiske refleksioner hos psykiatriske patienter. Dj�velen har en realitet for dem og er kernen i deres sygdom. Det drejer sig kun indirekte om d�dsdriften, for d�dsdriften kendes alene som fantasier eller rudiment�re fort�llinger om onde objekter, hvis funktion er at organisere kaotisk neurofysiologisk Ast�j@ (Grotstein 1979, s. 408). Psykologisk set ligger gr�dighed og misundelse til grund for det onde (misundelsen kaldes d�dsdriftens psykiske repr�sentation), og Klein har allerede beskrevet, hvordan misundelsen af det gode objekt s�tter en r�kke destruktive mekanismer i gang rettet mod dette objekt.

Grotstein vil supplere dette med de mekanismer, der rettes mod selvet. Han mener at have indkredset et psykisk kunstgreb, hvor barnet for at sikre sin almagt forn�gter sit eget selv, bliver usynlig og spiller d�d. Dette er selve kernen i den traditionelle dj�vlepagt: man forskriver sig selv helt eller delvis til dj�velen for til geng�ld at opn� en aktuel kompensation, in casu en sikring af almagtsf�lelsen gennem us�rlighed over for Atingenes orden@ og Atilf�ldets love@ (som man kan sidestille med overjeget og realitetsprincippet). Desuden opn�r de sikkerhed mod angreb fra det onde. Disse patienter har givet afkald p� evnen til at l�re af erfaringen. Det virkeligt gode objekt bliver en tortur for dem, fordi de aldrig kan n� det.

Det postulerede kunstgreb, hvorigennem selvet genopst�r i nye skikkelser efter den tilgrundliggende selvforn�gtelse, er if�lge Grotstein et tr�k, som Klein overs�, da hun skabte begrebet om den projektive identifikation, selv om der faktisk var en dj�vlepagt i den roman af Julian Green, der giver den tydeligste eksemplifikation af begrebet (If I Were You, jvf. Klein 1955). Noget i dette ligner et radikalt forsvar for det sande selv i Winnicotts forstand, men med den tilf�jelse, at det sande selv er blevet ondt og dermed i grunden ogs� falsk. Den indbildte almagt giver en f�lelse af perfektion, hvorudfra alt kan kritiseres. Negativiteten bliver dette selvs credo (ligesom det er Mefistofeles= credo i Faust). Intet bider p� det, selv ikke d�den. Denne us�rlighed har det vundet ved allerede at have dr�bt sig selv mentalt. D�dsm�rkede personer kan gennem den samme form for selvforn�gtelse opn� en slags Afred@ i sindet og Aforsoning@ med sk�bnen, som det kan iagttages p� hospices. I litteraturen optr�der denne personlighedstype som den flyvende holl�nder, der i Wagners opera er d�mt til at sejle hvilel�st rundt p� verdenshavene.

Det var som omtalt ikke mindst den negative terapeutiske reaktion, der satte Freud p� sporet af d�dsdriften. Grotstein sidestiller den med misundelsen og ser den fremstillet, n�r han som terapeut bliver en eksternalisering af de Abesatte@ patienters indre gode objekt, som det bliver den rene tortur for dem at opleve uden for deres kontrol. Dybest set optr�der han som dj�velen, til hvem de engang har forskrevet deres sj�l, og som nu i et nyt dj�velsk spil tilbyder at s�lge den tilbage (Grotstein 1979, s. 414). Disse patienters vampyragtige gr�dighed giver dem ikke livet tilbage, men suger det ud af andre, s� der skabes stadig flere nye vampyrer. Dette er ikke kun et billede p� ekstreme psykopater som Charles Manson. Alle har reminiscenser af disse indre objekter, der arbejder som en slags delpersonligheder, der hver er udstyret med en selvst�ndiggjort og uafh�ngig vilje. Det er ikke s�dan, at Grotstein vil indf�re en ny diagnose som f.eks. Ad�monisk bes�ttelse@, men han finder i en r�kke tilf�lde inden for et bredt spektrum af psykiatriske diagnoser en s�rligt h�rdnakket modstand og en s�rlig h�j grad af uanalyserbarhed, som han s�ger at s�tte p� formel p� denne m�de, og som han efterf�lgende ogs� mener at finde i en mildere grad i andre psykopatologiske tilf�lde.

 

S�ledes er paranoia det underliggende element i al psykopatologi, og opn�elsen af den depressive position er dens helbredelse. [...] Neurosen er kun et gruppe af teknikker til at tackle psykotiske objekter. (Grotstein 1979, s. 433-4).

 

Inspireret af Bicks og Meltzers ideer om adh�siv identifikation inddrager Grotstein en dybere mangeltilstand, der skyldes mangelfuld gr�nsedragning mellem barnet og moderen (jvf. Knud Hjulmands artikel om adh�siv identifikation i Andkj�r Olsen 2002). Evnen til at tr�kke en gr�nse ved huden er foruds�tning for al senere gr�nsedragning og afgr�nsning og ogs� for den splitting mellem indre og ydre og mellem godt og ondt (himmel og helvede), som trods alt er til stede i det paranoide univers. Uden en fungerende jeggr�nse invaderes det indre rum af det alm�gtige ydre objekt, hvilket er begyndelsen til dannelsen af bizarre objekter i Bions forstand (f.eks. en grammofon udstyret med evnen til at lytte). Sp�dbarnet foretager i denne situation en paradoksal idealisering af det invaderende onde objekt for at opn� en midlertidig illusion om en gr�nse til det. Basale kognitive f�rdigheder ofres for den sikkerhed, der opn�s gennem denne operation:

 

Denne >sikkerhedsoperation= gentager den ultimative pagt med dj�velen, der efter min opfattelse konstituerer et fast element i skizofrenes fantasiverden. (Grotstein 1979, s. 436).

 

Det er tilsyneladende en besl�gtet mekanisme, der indstifter det onde som psykisk realitet ved traumatiske oplevelser. Den prim�re d�monisering sker gennem selvforn�gtelsen, og den f�lges op af en sekund�r d�monisering, hvis effekt er den altfort�rende negativisme, hvormed de skizofrene m�der omverdenen. Omverdenen er fyldt af bizarre objekter, der konstitueres af en blanding af virkelige objekter og projicerede dele af selvet (Grotstein 1979, s. 442).

I den efterf�lgende artikel (Grotstein 1984) forts�ttes nogle af disse tankegange. Grotstein placerer nu i positiv forstand psykoanalytikeren i samme rolle som Malleus maleficarums dj�vlediagnostikere i disses fors�g p� at finde og uddrive det onde. Med st�tte i Ricoeurs ideer om det ondes symbolik finder han en ursituation i m�det med kaos. N�r det gode objekt ikke er i stand til at beskytte barnet mod oplevelsen af kaos, f�ler det sig prisgivet den onde forf�lger (rovdyret) og anvender derfor (1) selvforn�gtelsen, s� der ikke er noget yderligere at miste, (2) idealiseringen af forf�lgeren og (3) negativismen over for alt i verden, fordi det ikke lever op til fuldkommenhedsidealet.

I en senere artikelserie (1990-91) fors�ger Grotstein sig med en teoretisk overbygning til de tidligere hypoteser om dj�vlebes�ttelsen. P� helvedes plads i systemet s�tter han nu intetheden, kaos, Adet sorte hul@, og han ser manifestationer af d�dsdriften som fors�g p� at tilpasse sig til intetheden. Mods�tningen til dette helvede er ikke en paradisisk tilstand, men meningsfuldhed, som er modstillet helvedsvisionens meningstomhed. Mening er det, som f.eks. moder og barn till�gger hinanden: moderen betyder noget for barnet, barnet betyder noget for moderen, og imellem dem en f�lles eller delt mening (shared meaning). I dette univers findes b�de godt og ondt, som kan spille med og mod hinanden i meningsfulde etiske konflikter og h�ndelsesforl�b. Det er hele den helbredelsesproces, der finder sted fra og med den depressive position. Denne proces hindres, n�r alfa-funktionen ikke i tilstr�kkelig grad producerer alfa-elementer, men efterlader ubrugelige beta-elementer i psyken.

I sin s�gen efter �rsager deler Grotstein sin opm�rksomhed ligeligt mellem subjektpolen og objektpolen. Subjektpolen er som hos Klein overdreven gr�dighed og misundelse, objektpolen er en ydre traumatisering. Det, der g�r traumet traumatisk, er dets vilk�rlighed snarere end dets absolutte styrke. I et meningsf�llesskab mellem moder og barn vil moderen v�re i stand til at beskytte barnet mod alvorlige traumer, og hun vil bidrage til barnets indl�ring af de lovm�ssigheder, som g�r det muligt at foregribe og forhindre kommende traumer. N�r skabelsen af meningsfylde ikke opst�r som modpol til traumerne, vil barnet v�re prisgivet traumernes vilk�rlighed, og mange af dets reaktioner skal forst�s som fors�g p� at tilpasse sig vilk�rligheden (vente det uventede). N�r det ikke kan beskyttes mod det onde, m� det som et sidste v�rn mod kaos fors�ge gennem identifikation at tage parti for det onde og identificere sig med det.

Grotstein finder det her n�dvendigt at g� videre end til overreaktioner af et ontogenetisk angstberedskab og s�ger i stedet sine forklaringer i et fylogenetisk substratum, hvori reaktionsm�nstre fra et univers, hvor der hersker en konstant fare for forf�lgende rovdyr, er overleveret. D�dsdriften anskues i denne kontekst som et nedarvet reaktionspotentiale, der egentlig skal beskytte individet i scenarier med byttedyr og rovdyr (prey - predator), men som i den menneskelige psyke ligger bag de psykotiske forsvarsmekanismer. Denne Aprey-predator@-mekanisme henf�res til Bowlby (1969) som forklaring p� styrken i de Klein=ske paranoid-skizoide mekanismer.

Grotstein g�r dog endnu et skridt videre, n�r han fors�gsvis antager, at der under den paranoid-skizoide position altid vil kunne findes en primitiv depressiv position beroende p� erfaringer af objekttab. Uden et forudg�ende objekttab vil barnet aldrig kunne f�le sig s� ubeskyttet og hj�lpel�s, som dets reaktioner p� indbildte forf�lgere tyder p�. Der er ikke blot tale om et frav�r af en beskyttende moder, men om en direkte prisgivelse af barnet. Moderens projektive identifikationer vil normalt, n�r de har karakter af en Avelsignelse@ af barnet, efterlade et godt indre objekt, der vil beskytte det mod angst, selv n�r hun er borte, men den omvendte mekanisme findes ogs�, nemlig at moderen gennem projektiv identifikation uds�tter barnet for en Aforbandelse@, der i samme moment implicerer et frav�r af det gode objekt (dvs. et objekttab) og et n�rv�r af det onde (og indstiftelsen af en paranoid-skizoid mekanisme). Set fra moderens synsvinkel er der m�ske blot tale om at fors�ge at skaffe sig af med de onde objekter, der har forfulgt hende siden barndommen.

Det oprindelige objekttab har uanset sine psykiske implikationer realitet allerede p� det underliggende fysiologisk-biologiske niveau. Det rammer ind i nogle mekanismer omkring organismens selvregulering, som forstyrres p� denne m�de. Denne grundl�ggende patologi er af grundbrist-, defekt- eller deficittypen, men if�lge Grotstein skal man undg� at foretage en psykopatologisk klassifikation, hvor denne type stilles over for lidelser, hvor forsvarsmekanismerne er dominerende. Grundbristen er kernen i det onde og findes i mildere eller alvorligere grad i alle psykiske lidelser. Som kleiniansk skolet analytiker anskuer Grotstein al dybere patologi som en konstant udfordring, som senere anlagte forsvarsmekanismer og coping-strategier i st�rre eller mindre grad har held til at neutralisere. Derfor ser han deficit- og forsvarspatologien som de to sider af den samme m�nt. De vil ikke p� en meningsfuld m�de kunne skilles ad i praksis.

 

 

7. Afsluttende bem�rkninger

Ved et seminar i Danmark fortalte en svensk psykoanalytiker for nogle �r siden om en patient, der var syg, fordi hans moder ikke havde kunnet udfylde rollen som godt objekt. Lige fra barndommen havde han b�ret rundt p� den livl�se moder som en indre byrde, der lagde beslag p� alle hans psykiske kr�fter. Da moderen endelig d�de, fik han efter kremeringen udleveret hendes jordiske rester i en urne, og han opdagede nu, at det raslede, n�r han rystede med urnen. Det havde en helbredende effekt, for p� den m�de kunne han forsikre sig om, at han var blevet lettet for sin byrde. Det onde objekt var endelig kommet ud! Dette er et enkelt ud af en mangfoldighed af eksempler p�, hvordan det onde h�ndteres i terapien.

Der er i artiklen foretaget en sondring mellem to psykiske versioner af det onde, nemlig det Anormale@ onde og det Ad�moniske@ onde. Det er et �bent sp�rgsm�l, hvor gr�nsen skal tr�kkes, og mange vil ben�gte, at det overhovedet skulle v�re n�dvendigt at indf�re en kategori som det d�moniske onde. B�de kristne teologer og ateistiske psykoterapeuter kan findes blandt modstanderne. De kristne opfatter dj�velen som en falden engel, der p� alle punkter er Gud underlegen, og hvis hele v�sen bygger p� negationen af Gud. Teodic�-sp�rgsm�let om, hvorfor den gode Gud tillader det ondes eksistens, besvares altid med, at det onde kun eksisterer p� det godes pr�misser. Dets eneste funktion er at afg�re, om menneskene i frihed v�lger dte gode.

Hvad psykoterapien ang�r, var allerede Freud selv med til at udn�vne dj�velen til et fantasifoster med en bestemt repressiv social funktion, og han l� ligesom mange filosoffer og teologer under for traditionelle teodic�-tankegange: AI begyndelsen var det gode, men s� ....@. Hos psykoanalytikere og psykoterapeuter er det ofte lystprincippet, der st�r som det godes garant og Vorherres arvtager p� jorden. Polariteten mellem godt og ondt bygger p� en generalisering af lyst- og ulystoplevelser (jvf. navnlig Erl. Jacobsen ovenfor) og h�nger inden for psykoanalytisk teori sn�vert sammen den m�de, hvorp� lystprincippet forarbejder de impulser, der tilflyder psyken fra det indre og det ydre. I den normale udvikling kendes to transformationer af den primitive polaritet, nemlig lystprincippets forvandling til realitetsprincip og lystjegets forvandling til overjeg. I begge tilf�lde nyttigg�r individet oplevelsen af det ulystbetonede og de kr�fter, som denne oplevelse h�nger sammen med, til at orientere sig i en verden, der beherskes af naturlovene og de samfundsm�ssige love, og til at handle efter disse to s�t af realiteter.

Det er forestillingen om, at det onde i virkeligheden kun er en generalisering af mere eller mindre tilf�ldige ulystoplevelser kombineret med uheldige regnefejl i impulsforvaltningen, der har f�et mange til at postulere, at det onde som s�dan ikke eksisterer, fordi det, der er et onde for den ene, samtidig er et gode for den anden. Mennesker, der traditionelt kaldes onde, kunne efter denne tankegang mere pr�cist kaldes egoistiske eller asociale. Selv s�kaldte forbrydelser mod menneskeheden samt rent psykopatologiske tilf�lde af bestialsk adf�rd er fors�gt analyseret ud fra denne betragtningsm�de, dvs. som personligt og/eller socialt set mislykkede strategier til at opn� lyst og undg� ulyst.

Vil man alligevel udover dette operere med en kategori for det d�moniske onde, risikerer man let at blive kaldt menneskefjendsk og sat i b�s med heksej�gere, dommedagspr�dikanter og sorte pr�ster. Hertil m� man sige, at det d�moniske onde i psykoterapien ikke skal bruges som m�lestok for m�ngden eller kvaliteten af onde handlinger. I sin reneste form er det selvdestruktivt. Det skjuler det sig i det indre, hvorfra det n�gter at lade sig uddrive. Det p�kalder sig navnlig opm�rksomhed hos personer, hos hvem lystprincippet s� at sige er sat ud af spillet, og som i de tydeligste tilf�lde oplever sig selv som uhelbredeligt onde (jvf. Khan 1984, Goldman 1988). Det giver sig ikke udslag i, at de p�g�ldende opf�rer sig specielt ondskabsfuldt, men beror p� en identifikation med det onde, som skyldes, at et forsvar mod det ikke har v�ret muligt.

Freud fik det f�rst teoretisk placeret, da han henf�rte en del af gentagelsestvangen til d�dsdriften eksemplificeret ved f�nomener som negativ terapeutisk reaktion, uanalyserbarhed og sv�r traumatisering. Klein holdt fast ved d�dsdriftshypotesen, men konkretiserede den i retning af overdreven gr�dighed og misundelse. Fairbairn beskrev som Klein identifikationen med et indre ondt objekt og relaterede dette f�nomen til en dj�vlebes�ttelse. Det samme g�r Grotstein, der s�ger at skyde sig ind p� et psykobiologisk substratum, hvis processer ikke lader sig overs�tte til meningsfulde narrationer, og hvis psykiske realitet han beskriver som Adet sorte hul@ (ogs� specificeret som meningsl�sheds- og intethedsfornemmelser). D�dsdriften er for ham ikke en grunddrift, men de signifianter, der i form af apokalyptiske mytologier s�ges anvendt til at d�kke over det sorte hul. B�de konkret og billedligt er den menneskelige kultur et postulat, for s� vidt som den opretholdes af individer, der kravler rundt p� et tilf�ldigt st�vkorn i universet. De kan kun beskytte sig mod den intethed, der omgiver dem, gennem deltagelse i et meningsf�llesskab, der holder oplevelsen af intetheden i skak ved hj�lp af basale mytologiske og/eller religi�se konstruktioner. Fra denne synsvinkel handler psykopatologien om, at navnlig psykotiske patienter mangler effektive forsvarsmekanismer og k�mper en ulige kamp mod at blive opslugt af det sorte hul, samtidig med at det ogs� er dem, der s�dvanligvis har de dybestgribende religi�se anf�gtelser i form af tvivl om Guds hhv. det godes eksistens.

Vi har ikke fundet et entydigt svar p� det klassiske sp�rgsm�l om ondets rod, men ser gang p� gang, at b�de indre og ydre faktorer er involveret. Blandt de indre konstitutionelle faktorer er en ringere frustrationstolerance, ukorrigerbar gr�dighed og misundelse og mangelfuld symboliseringsevne. Blandt de ydre faktorer er forskellige former for omsorgssvigt, som f�rer til traumatisering af barnet. Det kan v�re mangelfuld beskyttelse af barnet, manglende spejling og overdreven anvendelse af projektive identifikationer, hvor barnet p�l�gges at containe for�ldrenes onde objekter.

M.h.t. det terapeutiske motto, der har v�ret behandlet i artiklen, ADet onde skal ud!@, har hovedstr�mningen inden for den psykoanalytiske teknik v�ret at indordne det under den fornemmere, rent analytiske - eksplorative og afd�kkende - metode med mottoet ASandheden skal frem!@ og betragte de fortrinsvis f�lelsesforl�sende teknikker med r�dder tilbage til Ferenczi og Rank som tilh�rende en lavere orden. At netop de f�lelsesforl�sende teknikker har f�et stadig st�rre udbredelse og vundet ry for at v�re mere effektive, siger dog ogs� noget om, at den Arene@ analyse har problemer. Jeg ser Freuds fremh�velse af modstanden, den negative terapeutiske reaktion, den uendelige analyse, gentagelsestvangen og - naturligvis - d�dsdriften som bevis p�, at han udm�rket kendte disse problemer, og jeg ser de i artiklen refererede synspunkter af Klein, Fairbairn, Bion og Grotstein som liggende i forl�ngelse af Freuds erkendelse. Hvor Rank-Ferenczi-traditionen i forst�elsen af ADet onde skal ud!@ fastholder et aspekt af uddrivelse og katarsis med basis i lystprincippet, l�gges der inden for objektrelationsteorien v�gt p� eksternaliseringen i videste betydning (jvf. Knud Hjulmands artikel om eksternalisering i Andkj�r Olsen 2002). I den kleinianske terapi g�lder det altid om at give det indre tomrum et ydre udtryk. Et ydre tomrum kan der bedre arbejdes med end et indre (Klein 1930). Under denne synsvinkel kan ADet onde skal ud!@ pr�ciseres til ADet onde skal udtrykkes!@. Terapiens affektive dimension f�r fuld opm�rksomhed, men under fastholdelse af den analytiske - symbolske, semiotiske - dimension (jvf. Lauritsen 2003).

 

 

 

 

 

Litteratur:

ANDKJ�R OLSEN, O. (1984): Ubevidste affekter. Psyke & Logos, 5: 87‑108.

 

ANDKJ�R OLSEN, O. (1985): Moral i psykoanalytisk belysning. Psyke & Logos, 6: 378‑95.

 

ANDKJ�R OLSEN, O. (1988): �dipus‑komplekset. K�benhavn: Hans Reitzels Forlag.

 

ANDKJ�R OLSEN, O. (2002): Psykodynamisk leksikon. K�benhavn: Gyldendal.

 

ANDKJ�R OLSEN, O. OG K�PPE, S. (1981): Freuds psykoanalyse. K�benhavn: Gyldendal, 1997.

 

BION, W. R. (1962): Learning from Experience. London: Maresfield Reprints, 1984.

 

BION, W. R. (1965): Transformations. London: Maresfield Reprints, 1984.

 

BION, W. R. (1967): Second Thoughts. London: William Heinemann.

 

BION, W. R. (1970): Attention and Interpretation. London: Maresfield Reprints, 1984.

 

BLOND, A. (1977): Kn�gtelse og kr�nkelse. En unders�gelse af konstitueringsproblemet for Freuds teori og af dens status som socialvidenskab. K�benhavn: Rhodos.

 

BOWLBY, J. (1969): Attachment and Loss, Vol 1: Attachment. New York: Basic Books.

 

BROMBERG, W. (1975): From Shaman to Psychotherapist. A History of the Treatment of Mental Illness. Chicago: Henry Regnery Company.

 

CHERTOK, L. & SAUSSURE, R. (1973): Naissance du psychanalyste. Paris: Payot.

 

DANIELSEN, E. (1978): Vold - en ond arv? Grundbog i teorier om aggressionens psykologi. K�benhavn: Gyldendal.

 

EIGEN, M. (1984): On Demonized Aspects of the Self. IN M. C. Nelson & M. Eigen (red.): Evil. Self and Culture (s. 91-123). New York: Human Sciences Press, Inc.

 

ELLENBERGER, H. F. (1970): The Discovery of the Unconscious. London: Fontana Press, 1994.

 

FAIRBAIRN, W. R. D. (1943): The Repression and Return of Bad Objects (with special reference to the >War Neuroses=). IN: Psychoanalytic Studies of the Personality (s. 59-81). London: Routledge & Kegan Paul, 1952/1986.

 

FERENCZI, S (1924): Versuch einer Genitaltheorie. IN: Schriften zur Psychoanalyse 2 (s. 317‑400). Frankfurt am Main: Fischer Verlag, 1972.

 

FERENCZI, S. (1930): Relaxationsprinzip und Neokatharsis. IN: Schriften zur Psychoanalyse II (s. 257-73). Frankfurt am Main: Fischer Verlag, 1972.

 

FREUD, S. (1893f): Charcot. Gesammelte Werke 1 (s. 18-35). Frankfurt am Main: Fischer Verlag, 1972.

 

FREUD, S. (1893h): �ber den psychischen Mechanismus hysterischer Ph�nomene. Studienausgabe 6 (s. 9-24). Frankfurt am Main: Fischer Verlag, 1971.

 

FREUD, S. (1904b): Besprechung von John Bigalow, The Mystery of Sleep, London 1903. Gesammelte Werke, Nachtragsband (s. 493). Frankfurt am Main: Fischer Verlag, 1987.

 

FREUD, S. (1906f): Antwort auf eine Rundfrage Vom Lesen und von guten B�chern. Gesammelte Werke, Nachtragsband (s. 662-64). Frankfurt am Main: Fischer Verlag, 1987.

 

FREUD, S. (1908b): Charakter und Analerotik. Studienausgabe 7 (s. 23‑30). Frankfurt am Main: Fischer Verlag, 1973.

 

FREUD, S. (1914c): Zur Einf�hrung des Narzissmus. Studienausgabe 3 (s. 37‑68). Frankfurt am Main: Fischer Verlag, 1975. Dansk udgave: Om indf�relsen af begrebet narcissisme. Metapsykologi 1 (s. 83‑116). K�benhavn: Hans Reitzels Forlag, 1983.

 

FREUD, S. (1912‑13a): Totem und Tabu. Studienausgabe 9 (s. 287‑444). Frankfurt am Main: Fischer Verlag, 1974. Dansk udgave: Totem og tabu. K�benhavn: Hans Reitzels Forlag, 1983.

 

FREUD, S. (1915b): Zeitgem�sses �ber Krieg und Tod. Studienausgabe 9 (s. 33-60). Frankfurt am Main: Fischer Verlag, 1974.

 

FREUD, S. (1915c): Triebe und Triebschicksale. Studienausgabe 3 (s. 75‑102). Frankfurt am Main: Fischer Verlag, 1975. Dansk udgave: Drifter og driftssk�bner. Metapsykologi 1 (s. 117‑42). K�benhavn: Hans Reitzels Forlag, 1983.

 

FREUD, S. (1917a [1916]): Eine Schwierigkeit der Psychoanalyse. Gesammelte Werke 12 (s. 1-12). Frankfurt am Main: Fischer Verlag, 1999.

 

FREUD, S. (1919h): Das Unheimliche. Studienausgabe 4 (s. 241‑74). Frankfurt am Main: Fischer Verlag, 1972. Dansk udgave: Det uhyggelige. K�benhavn: R�vens Sorte Bibliotek, 1998.

 

FREUD, S. (1920g): Jenseits des Lustprinzips. Studienausgabe 3 (s. 213‑72). Frankfurt am Main: Fischer Verlag, 1975. Dansk udgave: Hinsides lystprincippet. Metapsykologi 2 (s. 9‑73). K�benhavn: Hans Reitzels Forlag, 1983.

 

FREUD, S. (1923d): Eine Teufelsneurose im siebzehnten Jahrhundert. Studienausgabe 7 (s. 283-319). Frankfurt am Main: Fischer Verlag, 1973. Dansk udgave: En dj�vleneurose fra det 17. �rhundrede. Indeholdt i 1. udgave af Totem og tabu (s. 141-67). K�benhavn: Hans Reitzel, 1961.

 

FREUD, S. (1925h): Die Verneinung. Studienausgabe 3 (s. 371‑77). Frankfurt am Main: Fischer Verlag, 1975. Dansk udgave: Ben�gtelsen. Metapsykologi 2 (s. 213‑23). K�benhavn: Hans Reitzels Forlag, 1983.

 

FREUD, S. (1926d): Hemmung, Symptom und Angst. Studienausgabe 6 (s. 227-308). Frankfurt am Main: Fischer Verlag, 1971.

 

FREUD, S. (1930a): Das Unbehagen in der Kultur. Studienausgabe 9 (s. 191‑270). Frankfurt am Main: Fischer Verlag, 1974. Dansk udgave: Kulturens byrde. K�benhavn: Hans Reitzels Forlag, 1999.

 

FREUD, S. (1956a [1886]): Bericht �ber meine mit Universit�ts-Jubil�ums-Reisestipendium unternommene Studienreise nach Paris und Berlin Oktober 1885 - Ende M�rz 1886. Gesammelte Werke, Nachtragsband (s. 31-44). Frankfurt am Main: Fischer Verlag, 1987.

 

FREUD, S. (1985c): Briefe an Wilhelm Fliess 1887‑1904. Frankfurt am Main: Fischer Verlag, 1986.

FREUD, S. & BREUER, J. (1895): Studien �ber Hysterie. Frankfurt am Main: Fischer Verlag, 1970.

 

GAMMELGAARD, J. (1982): Fra hekse til hysteriske kvinder. Agrippa, 4,4: 421-40.

 

GODFREDSEN, E. (1973): Medicinens historie. K�benhavn: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.

 

GOLDMAN, H. A. (1988): Paradise Destroyed: The Crime of Being Born - A Psychoanalytic Study of the Experience of Evil. Contempopary Psychoanalysis, 24: 420-50.

 

GROTSTEIN, J. S. (1979): Demoniacal Possession, Splitting, and the Torment of Joy: A Psychoanalytic Inquiry into the Negative Therapeutic Reaction, Unanalyzability, and Psychotic States. Contemporary Psychoanalysis, 15: 407-45.

 

GROTSTEIN, J. S. (1984): Forgery of the Soul: Psychoanalysis of Evil. IN M. C. Nelson & M. Eigen (red.): Evil. Self and Culture (s. 203-26). New York: Human Sciences Press, Inc.

 

GROTSTEIN, J. S. (1990-91): Nothingness, Meaninglessness, Chaos, And the ABlack Hole@ I-III. Contemporary Psychoanalysis, 26: 257-90, 26: 377-407 og 27: 1-33.

 

HANSEN, U. (1991): Psykoanalysens fortr�ngte fortid. Hypnotis�ren Carl Hansen og Sigmund Freud. K�benhavn: Akademisk Forlag.

 

HENNINGSEN, G. (1981): Heksenes advokat. K�benhavn: Delta.

 

HUNTER, R. & MACALPINE, I. (1963): Three Hundred Years of Psychiatry 1535-1860. London: Oxford University Press, 1970.

 

JACOBSEN, E. (1983): Godt og ondt. �rhus: Centrum.

 

KHAN, M. M. R. (1984): The Evil Contest: From Cumulative Trauma to Ego Mastery. IN M. C. Nelson & M. Eigen (red.): Evil. Self and Culture (s. 124-61). New York: Human Sciences Press, Inc.

 

KLEIN, M. (1929): Infantile Anxiety Situations Reflected in a Work of Art. IN: Love, Guilt and Reparation and Other Works 1921‑45. The Writings of Melanie Klein I (s. 210‑18). London: The Hogarth Press, 1975.

 

KLEIN; M. (1930): The Importance of Symbol‑Formation in the Development of the Ego. IN: Love, Guilt and Reparation and Other Works 1921‑45. The Writings of Melanie Klein I (s. 219‑32). London: The Hogarth Press, 1975. Dansk udgave: Symboldannelsens betydning for jeg‑udviklingen. IN: Psykoanalyse af b�rn. Udvalgte skrifter (s. 51‑70). K�benhavn: Rhodos, 1973.

 

KLEIN, M. (1946): Notes on some Schizoid Mechanisms. IN: Envy and Gratitude and Other Works. The Writings of Melanie Klein III (s. 1‑24). London: The Hogarth Press, 1975. Dansk udgave: Notat om skizoide mekanismer. IN: Psykoanalyse af b�rn. Udvalgte skrifter (s. 169‑200). K�benhavn: Rhodos, 1973.

 

KLEIN, M. (1955): On Identification. IN: Envy and Gratitude and Other Works. The Writings of Melanie Klein III (s. 141-75). London: The Hogarth Press, 1975.

 

KLEIN, M. (1957): Envy and Gratitude. IN: Envy and Gratitude and Other Works. The Writings of Melanie Klein III (s. 176‑235). London: The Hogarth Press, 1975. Dansk udgave: Misundelse og taknemmelighed. IN: Misundelse og taknemmelighed (s. 67‑147). K�benhavn: Hans Reitzels Forlag, 1990.

 

LAPLANCHE, J. (1970): Vie et mort en psychanalyse. Paris: Flammarion. Dansk udgave: Liv og d�d i psykoanalysen. �rhus: Klim, 1987.

 

LAURITSEN. L. (2003): ADet onde - et attentat p� den symbolske orden@.  Psyke & Logos, 24: 126-51.

 

LEHMANN, A. (1893-96): Overtro og Trolddom. Fra de �ldste Tider til vore Dage. K�benhavn: J. Frimodts Forlag.

 

LEHMANN, H. & ULBRICHT, O. (red.) (1992): Vom Unfug des Hexen-Processes. Gegner der Hexenverfolgungen von Johann Weyer bis Friedrich Spee. Wiesbaden: Otto Harrassowitz.

 

LORENZ, K. (1965): Det s�kaldt onde. K�benhavn: Schultz.

 

MALLEUS MALEFICARUM [Sprenger & Kramer 1486] translated with an Introduction, Bibliography and Notes by the Rev. Montague Summers. New York: Benjamin Blom, Inc., 1928/1970.

 

MATTHIESSEN, C. C. (1967): Skuddet i dansk sygdomstro. K�benhavn: Akademisk Forlag.

 

MORA, G. (1984): Reification of Evil: Witchcraft, Heresy, and the Scapegoat. IN M. C. Nelson & M. Eigen (red.): Evil. Self and Culture (s. 36-59). New York: Human Sciences Press, Inc.

 

MORA, G. (red.) (1991): Witches, Devils, and Doctors in the Renaissance. Johann Weyer, De praestigiis daemonum. Binghamton, New York: Medieval & Renaissance Texts & Studies.

 

NUNBERG, H. & FEDERN, E. (red.) (1977): Protokolle der Wiener Psychoanalytischen Vereinigung. Band II. 1908-1910. Frankfurt am Main: Fischer Verlag.

 

PSYKE & LOGOS, 24. �rgang, nr. 1: Det onde. K�benhavn: Psykologisk Forlag, 2003.

 

RANK, O. (1924 [1923]): Das Trauma der Geburt und seine Bedeutung f�r die Psychoanalyse. Wien: Internationaler Psychoanalytischer Verlag. Dansk udgave: F�dselstraumet og dets betydning for psykoanalysen. K�benhavn: Det Lille Forlag, 2002.