Velkommen til Det Danske Sigmund Freud Selskab

05.02. 2013

Farvel og tak
Kalender for 2016
tidl. foredrag
Om foredragsholderne
Tekster
Freud og hans v�rk
Videoer
Links
Om os

Osvaldo Cariola

VEDR�RENDE FRAN�OISE DOLTOS SKEMATISME

Argument til opl�g ved Sigmund Freuds Selskab den 5. februar 2013

 

 

Alt imens Fran�oise Doltos (1908-1988) kliniske f�rdigheder har f�et en almen anerkendelse, er hendes bidrag til udviklingen af de psykoanalytiske kategorier mindre kendt. Det skyldes vel nok det forhold, at hun hverken ans� psykoanalysen som en f�rdig doktrin eller var interesseret i at producere en 'Dolto-l�re'. Ikke desto mindre er der gode grunde til  at se n�rmere p� hvad det var der gjorde at hun netop kunne have den uomtvistelig t�ft i sin omgang med kasuistikken, thi denne skyldes ikke en mere eller mindre medf�dt intuition men netop den opfattelse af sj�lelivets sammens�tning hun var n�et frem til og af det ansvar hun mente der tilkom psykoanalytikeren i udf�relse af hendes arbejde.

Det vil s�ledes g�lde om at tage udgangspunkt i de beretninger vi har fra hendes analytiske interventioner (jeg vil overvejende holde mig til de vidnesbyrd vi har p� dansk, navnlig dem vi finder i hendes � Samtaler om b�rn og psykoanalyse �, Kbh., 1988), for ad den vej at udlede den skematisme —dvs. de grundkategorier der organiserer hendes praksis— der b�rer den m�de hun kom til at levendeg�re psykoanalysen p�. 

Da vil vi nemlig se at der er visse gennemg�ende emner  der tr�der frem (en s�rlig fremh�velse af kropsbilledets betydning, af erotikkens driftm�ssige pres, af narcissismens n�dvendighed, af sprogets grundbetingelse, af �nskedialektikkens konstituerende funktion …) som indskriver hende midt i den freudske tradition, men som samtidig forklarer hvorfor hun, i det moment af den psykoanalytiske bev�gelse hun tog del i, resolut placerede sig i den revitalisering af psykoanalysen som Jacques Lacan stod for.

N�r der ikke gives en Dolto-l�re skyldes det simpelthen at hun tog del i det v�ldig kategoriale arbejde, som Lacan fik udf�rt, i og med den omtalte t�ft. Hun bidrog p� denne m�de til det f�lles arbejde ved at s�tte Lacans l�sning af Freud og nyformulering af psykoanalysens grundproblemer p� pr�ve. Derfor beh�vede hun ikke at v�re 'lacaniansk analytiker' (noget som i �vrigt ikke findes).  Hun osede simpelthen af sig selv det theriak det kostede Lacan s� mange anstrengelser at f� udarbejdet — kategorier som det imagin�re, det symbolske og det reelle var selvf�lgeligheder i hendes virke.

En interessant f�lge af hendes opfattelse af �nsket som drivkraften i det analytiske arbejde er uden tvivl hendes antagelse om at analytikerens uddannelse p� ingen m�de kan v�re pensumlagt. Det ville v�re en udm�rket afslutning p� vores tr�f hvis vi n�r s� vidt.

 

Det Danske Sigmund Freud Selskab
co. Psykoanalytisk Klinik
Kl�verbladsgade 18, 2500 Valby
 

webmaster: bp