Osvaldo Cariola
VEDR�RENDE FRAN�OISE DOLTOS SKEMATISME
Argument til opl�g ved Sigmund Freuds Selskab
den 5. februar 2013
Alt imens Fran�oise Doltos (1908-1988) kliniske
f�rdigheder har f�et en almen anerkendelse, er hendes bidrag til udviklingen af de psykoanalytiske kategorier mindre kendt.
Det skyldes vel nok det forhold, at hun hverken ans� psykoanalysen som en f�rdig doktrin eller var interesseret i at producere
en 'Dolto-l�re'. Ikke desto mindre er der gode grunde til at se n�rmere p� hvad
det var der gjorde at hun netop kunne have den uomtvistelig t�ft i sin omgang med kasuistikken, thi denne skyldes ikke en
mere eller mindre medf�dt intuition men netop den opfattelse af sj�lelivets sammens�tning hun var n�et frem til og af det
ansvar hun mente der tilkom psykoanalytikeren i udf�relse af hendes arbejde.
Det vil s�ledes g�lde om at tage udgangspunkt i
de beretninger vi har fra hendes analytiske interventioner (jeg vil overvejende holde mig til de vidnesbyrd vi har p� dansk,
navnlig dem vi finder i hendes � Samtaler om b�rn og psykoanalyse �, Kbh., 1988), for ad den vej at udlede den skematisme
—dvs. de grundkategorier der organiserer hendes praksis— der b�rer den m�de hun kom til at levendeg�re psykoanalysen
p�.
Da vil vi nemlig se at der er visse gennemg�ende
emner der tr�der frem (en s�rlig fremh�velse af kropsbilledets betydning, af
erotikkens driftm�ssige pres, af narcissismens n�dvendighed, af sprogets grundbetingelse, af �nskedialektikkens konstituerende
funktion …) som indskriver hende midt i den freudske tradition, men som samtidig forklarer hvorfor hun, i det moment
af den psykoanalytiske bev�gelse hun tog del i, resolut placerede sig i den revitalisering af psykoanalysen som Jacques Lacan
stod for.
N�r der ikke gives en Dolto-l�re skyldes det simpelthen
at hun tog del i det v�ldig kategoriale arbejde, som Lacan fik udf�rt, i og med den omtalte t�ft. Hun bidrog p� denne m�de
til det f�lles arbejde ved at s�tte Lacans l�sning af Freud og nyformulering af psykoanalysens grundproblemer p� pr�ve. Derfor
beh�vede hun ikke at v�re 'lacaniansk analytiker' (noget som i �vrigt ikke findes).
Hun osede simpelthen af sig selv det theriak det kostede Lacan s� mange anstrengelser at f� udarbejdet — kategorier
som det imagin�re, det symbolske og det reelle var selvf�lgeligheder i hendes virke.
En interessant f�lge af hendes opfattelse af �nsket
som drivkraften i det analytiske arbejde er uden tvivl hendes antagelse om at analytikerens uddannelse p� ingen m�de kan v�re
pensumlagt. Det ville v�re en udm�rket afslutning p� vores tr�f hvis vi n�r s� vidt.